Skal Danmarks Lærerforening for alvor lykkes med at mindske løngabet mellem sosu-undervisere og folkeskolelærere, går en af vejene via en større udmøntning af Ny Løn.

Sådan lød det fra både Morten Refskov og Per Breckling, henholdsvis formand for Overenskomstudvalget og hovedstyrelsesmedlem samt formand for Fredericia Lærerkreds, da OK24-aftalen i marts måned blev sendt til afstemning blandt medlemmerne. 

For det opnåede resultat gav pæne lønstigninger og satte umiddelbart en prop i løngabet mellem sosu-undervisere og folkeskolelærere, men aftalen kom på ingen måde sosu-undervisernes mangeårige lønefterslæb til livs. 

Med aftalen kom også en erkendelse af, at det er ekstremt svært for DLF at ændre på løngabet via de centrale lønforhandlinger, så fremadrettet skal der øget fokus på at hente flere lønkroner ind til medlemmerne via lokallønnen. 

”Vi har endnu ikke formuleret en konkret ambition om, hvad vi vil opnå via Ny Løn. Det er et arbejde, vi har foran os. Men vi er nødt til at afsøge alle veje til at mindske lønforskellen, fordi det er svært at forestille sig, at vi kan opnå et resultat ved de centrale overenskomstforhandlinger, der endegyldigt løser problemet. Altså skal vi være både skarpere og tydeligere på Ny Løn som et potentielt redskab”, siger Morten Refskov. 

Fælles fodslag 

Første skridt til mere lokalløn for lærerforeningens medlemmer på sosu-skolerne handler om at skabe en fælles forståelse for Ny Løn – blandt både ledelse og medarbejdere. 

Derfor inviterer Danmarks Lærerforening sammen med Danske Sosu-skoler og Dansk Sygeplejeråd den 4. oktober til en fælles konference for tillidsrepræsentanter og ledelse på alle landets sosu-skoler. 

På sosu-skolerne bestemmer den enkelte skoles bestyrelser, hvor mange penge der skal afsættes på budgettet til Ny Løn. Og ulig folkeskoleområdet, hvor den lokale lærerkreds forhandler Ny Løn, så forhandler den enkelte skoles tillidsrepræsentant Ny Løn på sosu-skolerne. 

”Derfor kræver det både en fælles forståelse for den økonomiske ramme til Ny Løn, men også at vores tillidsrepræsentanter er klædt på til at indtage det politiske rum, som Ny Løn på sosu-skolerne er. Så de skal klædes på til forhandlingerne, både i forhold til datagrundlag, men også i forhold til forhandlingsteknik og strategisk tænkning”, fortæller Morten Refskov.

Han håber, at konferencen kan skabe et lidt mere fælles billede rundt på skolerne, give inspiration på tværs og nogle konkrete værktøjer til forhandlingerne. 

”Lige nu ser vi meget forskellige traditioner rundt på skolerne samt store forskelle i såvel afsatte midler som holdninger til Ny Løn. Så konferencen vil forhåbentlig give mere fælles fodslag”, siger Morten Refskov og fortsætter: 

”Vi vil gerne arbejde for nogle fælles sigtelinjer, og DLF’s fokus er objektive, fremadrettede kriterier for tildeling af Ny Løn, som kan sikre alle vores medlemmer – og ikke kun enkelte - en lønudvikling over tid”. 

Strategisk tænkning 

DLF’s øgede fokus på Ny Løn som en måde at mindske løngabet for sosu-undervisere på får opbakning fra to af deltagerne på konferencen. 

”Det er svært for vores lille gruppe at slå igennem til de centrale overenskomstforhandlinger. Derfor bliver lokalløn et rigtig vigtigt redskab, hvis ledelsen på den enkelte skole vel at mærke afsætter midler til det”, mener tillidsrepræsentant på Sosu Nord Magne Dreyer. 

”Der skal flere ting til at få mindsket løngabet, blandt andet hele narrativet om de grupper, vi uddanner, men jeg er helt enig i, at Ny Løn er vigtigt og kan have en effekt”, siger Jonas Edison Holm, tillidsrepræsentant på Social- og Sundhedsskolen Fredericia, Vejle, Horsens. 

De peger begge på forhandlingsteknik og strategisk tænkning som de to vigtigste ting, som tillidsrepræsentanterne rundt på skolerne har behov for at blive klædt bedre på til. 

”Som tillidsrepræsentant på en sosu-skole forhandler du løn for rigtig mange mennesker, og du sidder samtidig over for topledelsen på skolen. Som udgangspunkt har ledelsen en stærkere position i kraft af større indsigt i de ting, der gør sig gældende i forhandlingen. Det gør det endnu vigtigere, at du er klædt ordentligt på blandt andet i forhold til argumentation, så du kan bygge et argument op og udfordre ledelsens argumenter”, siger Magne Dreyer.

”Der ligger enormt meget strategi i de forhandlinger, så det er vigtigt at blive klædt på til at være strategisk i ens argumenter og forstå, at bare fordi, man får nej én gang, så skal man ikke give op på den lange bane. Det handler om nudging og om at opnå langsigtede resultater”, siger Jonas Edison Holm. 

Datagrundlag er vigtigt 

Jonas Edison Holms arbejdsplads har skoler fordelt på fire matrikler i Fredericia, Vejle, Horsens og Kolding, og fremadrettet skal medarbejderne arbejde på flere matrikler. 

”Det vil vi gerne have ind som et ulempetillæg via vores lokallønsmidler, og her mener flere af mine tillidsrepræsentants-kolleger, at hvis vi får nej nu, så er den debat ligesom slut, men sådan foregår forhandlinger ikke. Så let skal man ikke give op, og her er et behov for, at der kommer øget fokus på strategisk tænkning”, mener han. 

Både Magne Dreyer og Jonas Edison Holm peger på datagrundlag som et andet vigtigt fokusområde i forhold til at klæde tillidsrepræsentanterne bedre på. For data er altafgørende, når der skal vægtige argumenter på bordet i forhold til Ny Løn.

Her efterspørger Jonas Edison Holm en nem beregner, da alle tal omkring løn pt tager udgangspunkt i 2012. 

”Man kan hurtigt blive forvirret, lidt konfus og virke uprofessionel, når man forhandler og så taler 2012-tal. Her kunne jeg virkelig godt tænke mig en beregner fra centralt hold, som kunne gøre det nemt at omregne til nutidskroner”, siger Jonas Edison Holm. 

Fastholdelsestillæg efter fem år 

På både Social- og Sundhedsskolen Fredericia, Vejle, Horsens og Sosu Nord arbejder de med forhåndsaftaler i forhold til Ny Løn. På Sosu Nord er det en gammel aftale – fra før lockouten i 2013. 

”Vi er en af de sosu-skoler, der er så heldige, at vi har en gammel forhåndsaftale. For hvor mange ophævede deres forhåndsaftale efter lockouten i 2013, så sagde vores direktør, at vi beholder vores. Så vi blev ikke slået tilbage til start, og det er en kæmpe fordel for os, at vi har en forhåndsaftale”, fortæller Magne Dreyer. 

I forhåndsaftalen står blandt skrevet, at undervisere får tillæg for forskellige uddannelser; master, diplom og særlig efteruddannelse.

Forhåndsaftalen sikrer også et særligt fastholdelsestillæg for undervisere, når de har været ansat fem år på Sosu Nord. 

”Som ansat på en sosu-skole er du typisk ansat på løntrin 3, og så kan du ikke komme højere op, fordi der kun er tre løntrin. På Sosu Nord har vi forhandlet os til et fastholdelsestillæg, som man tildeles efter fem år. Det viser, hvad Ny Løn kan bruges til”, mener Magne Dreyer. 

Da fastholdelsestillægget blev indført i 2021, gav det 1.800 kroner årligt. I dag er beløbet på 4.200 kroner om året.