”Vi risikerer at efterlade en stor gruppe elever uden mulighed for videre uddannelse”, skriver Regitze Flannov i Danmarks Lærerforenings høringssvar til lovudkast om særlig undervisning for ukrainske elever.
Foto: Stine Riis Ebbesen
DLF: Aldersspænd i særlige klasser for ukrainere er fagligt og socialt uansvarligt
For at kunne håndtere strømmen af ukrainske krigsflygtninge lægger en politisk aftale op til at give kommunerne mulighed for at oprette "særlige skoler", der kan se bort fra store dele af folkeskoleloven. Behovet for pragmatisme er reelt, men risikoen er til stede for at efterlade en stor gruppe elever uden mulighed for at kunne videreuddanne sig, lyder det fra Lærerforeningen.
Det markante pres, flygtningestrømmene fra Ukraine kommer til at lægge på skolevæsnet, kræver fleksible løsninger, lyder det i et en ny politisk aftale om at oprette såkaldte ”kommunale særlige grundskoler”. I de særlige skoler kan man se bort fra store dele af folkeskoleloven, når undervisningstilbud til ukrainske børn og unge på flugt skal tilrettelægges.
Kommunerne får blandt andet mulighed for at etablere undervisningstilbud på tværs af klassetrin, at undervise på engelsk og ukrainsk og at se bort fra folkeskolens sædvanlige fagrækker og timetal.
Lov om kommunale særlige grundskoler for børn og unge, der er fordrevet fra Ukraine
Ifølge den politiske aftale vil der på grundskoleområdet i forhold til nuværende lovgivning på de særlige skoler blive fraveget krav om:
For modtageklasser
- Klasseloft på 18 fastholdes, men ministeren kan efter aftale med forligspartierne ved bekendtgørelse fastsætte nærmere regler.
- Det gøres muligt at fritage i fag uden, at det skal være ganske særlige tilfælde, dog med undtagelse af dansk og matematik.
- Det bliver muligt at reducere antallet af timer.
- Det gøres muligt at anvende ukrainsk og engelsk som undervisningssprog i grundskolen – med undtagelse af undervisning i faget dansk. Der skal fortsat gives undervisning i dansk som andetsprog.
- Det gøres muligt at gennemføre virtuel undervisning, herunder også hvor underviseren befinder sig uden for Danmarks grænser.
- Det gøres muligt, at klassen kan omfatte syv klassetrin, hvis eleverne har samme sproglige behov og øvrige forudsætninger.
- Der gives adgang til tværgående kommunal organisering af modtagelsesklasser.
- Gældende regler om, at undervisningen i modtagelsesklassen ophører, når eleverne vurderes at kunne deltage i den almindelige undervisning med yderligere undervisning i dansk som andetsprog og senest efter to års forløb, ændres ikke.
For særlige hold direkte indskrevet i almenklasser
- Klasseloftet på syv fastholdes, men ministeren kan efter aftale med forligspartierne ved bekendtgørelse fastsætte nærmere regler.
- Det gøres mulig at anvende ukrainsk og engelsk som undervisningssprog i grundskolen – med undtagelse af undervisning i faget dansk.
- Mulighed for virtuel fjernundervisning.
- Der skal fortsat gives undervisning i dansk som andetsprog.
- Gældende regler om, at undervisningen på de særlige hold ophører, når eleverne vurderes at kunne deltage i den almindelige undervisning med yderligere undervisning i dansk som andetsprog og senest efter to års forløb, ændres ikke.
- I de tilfælde, hvor fordrevne børn og unge med ophold efter særloven indskrives direkte i almenklasser, skal gældende regler overholdes i de timer, hvor eleven modtager undervisning i almenklassen.
Læs den politiske aftale her
Læs høringssvarene her
Et lovudkast er sendt i høring, og i sit høringssvar udtrykker Danmarks Lærerforening forståelse for behovet for ”anderledes og pragmatiske løsninger”, men rejser alligevel en række bekymringer.
Først og fremmest gør lovforslaget op med elevernes rettigheder til at gå i folkeskole – og dermed også de rettigheder, folkeskoleloven sikrer, lyder det fra foreningen.
Desuden er Lærerforeningen betænkelig ved udsigten til de store aldersspænd, der kan opstå, når kommunerne får mulighed for at sammensætte klasserne på tværs af adskillige klassetrin.
”Dette er både fagligt og socialt uforsvarligt. Alt i alt er der en stor risiko for, at der gås på kompromis med kvaliteten i undervisningen”, lyder det i høringssvaret, som er underskrevet af formanden for foreningens undervisningsudvalg Regitze Flannov.
Bekymring for manglede sprogkundskaber
Af den politiske aftale fremgår det, at intentionen er, at de ukrainske elever kan overflyttes til almenområdet, ”efterhånden som kommunen i samarbejde med det enkelte barn, den unge og dets forældre vurderer, at barnet eller den unge er klar til det”.
Da aftalen blev præsenteret på et pressemøde, understregede børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil desuden, at hensigten er, at undervisningen af de ukrainske elever med tiden foregår på dansk.
”Men det kan give mening at have kemi på ukrainsk, indtil man har lært nok dansk til, at også kemiundervisningen kan foregå på dansk. Der findes digitale løsninger, som faktisk ikke er tilladte at bruge i dag som andet end et frivilligt tilbud. Det laver vi om på nu”, sagde hun ved den lejlighed med henvisning til mulighederne for at have fjernundervisning med ukrainske lærere og at bruge undervisningsvideoer, det ukrainske undervisningsministerium har lagt op på sin hjemmeside.
Regitze Flannov skriver i sit høringssvar, at Danmarks Lærerforening ser gode muligheder i at udnytte de muligheder ”i en overgangsperiode og til modersmålsundervisning”.
”Men foreningen har en bekymring for, at muligheden medfører, at eleverne ikke opnår tilstrækkelige sprogkundskaber i dansk til at kunne indgå i det lokale samfund og fritidsliv og dermed bliver unødvendigt isolerede”, lyder det i høringssvaret, der fortsætter:
”Da hensigten er, at eleverne på sigt skal gå i den almindelig folkeskole eller påbegynde en ungdomsuddannelse i Danmark, er der således en uddannelsesmæssig bekymring i forhold til, om eleverne får de danskkundskaber og undervisning, der lever op til kravene i fælles mål”.
Skal stå mål med folkeskoleundervisning
Dette gælder også, hvis der undervises efter ukrainske undervisningsmaterialer, der stilles til rådighed af det ukrainske undervisningsministerium eller andre ukrainske aktører, understreger Lærerforeningen:
”Vi risikerer at efterlade en stor gruppe elever uden mulighed for videre uddannelse”, skriver Regitze Flannov.
I den politiske aftale fremgår det, at undervisningen "skal stå mål med den, der foregår i den danske folkeskole".
Da aftalen blev præsenteret, understregede Pernille Rosenkrantz-Theil, at det er op til den enkelte skole eller underviser at vurdere, om den ukrainske fjernundervisning gør det - men hun medgav også, at det kan blive en vanskelig opgave.
”Der vil være en del, de ikke kan forstå. Men vi henviser til undervisningsmateriale, der er godkendt af det ukrainske undervisningsministerium. Der må vi læne os opad, at den officielle undervisning fra det ukrainske undervisningsministerium har et højt nok niveau. Og det er der ikke noget, der tyder på, at det ikke har”, sagde hun.
Aftalen lægger op til, at loven om kommunale særlige skoler for ukrainske elever skal gælde frem til 17. marts 2024, og der vil være løbende statusmøder.
Fristen for høringssvar er i dag den 17. maj. I morgen onsdag forventes lovforslaget drøftet politisk, herunder afgivning af betænkning.
