Flere og flere børn og unge får stillet en psykiatrisk diagnose.

Når det kommer til børn og unge med angst, ADHD og autisme er der sket mere end en fordobling fra 2009 til 2019. Det kunne man læse i en artikel om boom i psykiske diagnoser på DR 2. juni 2022.

En fordobling!

De børn kommer før eller siden til at gå i folkeskolen, og skal inkluderes.

Danmarks Lærerforening er ved at udarbejde en inklusionstjekliste, som gerne skulle hjælpe kredsene og tillidsrepræsentanterne til at få sat fokus på de udfordringer vi står med, når vi skal inkludere børn med diagnoser i folkeskolen.

Men der er et et ganske kort svar på, hvilken udfordring vi står med, og det svar er - resurser.

Hvis vi skal inkludere de børn, som har en af de tre ovennævnte diagnoser, så koster det både varme hænder og penge. Det primære må være, at barnet får en god oplevelse af sin skolegang. Vi kan ikke leve med småligheden, når det gælder børnene. De besparelser som er foretaget sideløbende med, at antallet af børn med diagnoser er steget, er katastrofale. 94% af lærerne vil gerne have tolærerordning, så de kan co-teache, men når vi kikker på folkeskolen i dag, så mangler kollegaen, man skal co-teaching med, og 18% af underviserne i folkeskolen har ikke en læreruddannelse. Timetallet er steget fra 2009 med 25% og samtidig er antallet af lærere faldet med 18%. Så hvordan skal færre lærere løse den betydelige opgave de står med?

Kunne svaret være så enkelt, at man fjernede UUV, indførte tolærertimer, forkortede skoledagene, så der var tid og varme hænder nok til at løse opgaven, og sikrede at lærerne både havde tid, overskud og fik kompetencerne til at løfte inklusionsopgaven?

Der skal et overskud til at inkludere, og i øjeblikket er underskuddet til at få øje på.

Tallene afslører kort og godt, at vi kan pege på mange andre faktorer, når vi udarbejder inklusionstjeklisten, men vi kender godt det korte svar på den enorme udfordring vi står med. Det kan derfor ikke være mere katastrofalt, at regeringen i år vælger ikke at afsætte flere midler til folkeskolen, for så ved vi godt hvad der ommer til at ske ude på den enkelte skole - lærerne kommer til at løbe hurtigere for at løse den samme opgave, og udfordringen med inklusionen bliver ikke op men nedprioriteret.

Sammen om skolen og dialogen med alle intressenter omkring folkeskolen kan være en en øjen og døråbner, lad os håbe det. For alle ved, at der skal ske noget nu og ikke i morgen.