281 stemte for og kun en enkelt stemte imod, da kongressen i dag ændrede i DLFs vedtægter.

Klart ja til, at Lærerforeningen kan bruge af kapitalafkastet fra konfliktfonden

Danmarks Lærerforening har en betragtelig formue i Særlig Fond, der vokser år for år, mens det bliver stadigt dyrere at drive fagforening. En vigtig vedtægtsændring skal nu være med til at ændre på det problem.

Hovedstyrelsen i Danmarks Lærerforening kan fra næste år overføre penge fra foreningens konfliktkasse, Særlig Fond, til hovedkassen, der finansierer foreningens daglige drift.

Det blev resultatet, da de delegerede på årets kongres i dag stemte om et forslag til ændringen af DLF vedtægter. 281 stemte for forslaget, mens kun én enkelt stemte i mod og én stemte blankt.

Vedtagelsen giver kort fortalt hovedstyrelsen mulighed for årligt at overføre op til 20 procent af det overskud, som den efterhånden velspækkede konfliktkasse hvert år genererer i form af renter mv af investeringerne.

I hovedstyrelsen motivationspapir kan man læse, at fonden i slutningen af 2022 rummede over to milliarder kroner. 

“Formuen i fonden har i dag nået en størrelse, der overstiger en konservativ vurdering af behovet ved en fremtidig konflikt, og formuen forventes at vokse yderligere i kommende år. Modsat er der en strukturel ubalance i hovedkassen, der drives af inflation og prisudviklingen. Foreningen er over de senere år lykkedes med at udsætte forventede driftsunderskud med besparelser og nye indtægter, men Hovedkassen ser fortsat frem mod stigende driftsunderskud”, står der i forslaget. 

En overførsel på 20 procent af det årlige overskud forventes at kunne bidrage med omkring 11 til 15 millioner til hovedkassen om året, “uden at fondens nuværende egenkapital reduceres over tid”, står der i forslaget. Her anslås det også, at det vil kræve en central kontingentstigning på 190-260 kroner om året, hvis man skal skabe en lignende indtægt til Danmarks Lærerforenings hovedkasse.

Gordon Ørskov Madsen var på talerstolen, hvor han fortalte, hvordan lærerforeningen over årene har plukket af alle de lavthængende frugter i forhold til at sikre en sund økonomi. Tiden er nu til at tage andre metoder i brug, lød budskabet.

"Det er vigtigt for at vi kan sikre en økonomisk balance og slagkraft i DLF, når vi kigger fremad i tiden", sagde Gordon Ørskov Madsen fra talerstolen.

Kun skolelederne er imod

Forslaget skabte ikke meget debat. Skoleledernes formand, Claus Hjortdal, gik som én ud af to personer på talerstolen, og han talte imod forslaget.

"Både lærere og ledere ejer denne fond sammen. Vi har alle sammen lagt penge i den. Hver organisation har en hæveret og en opfyldningspligt, men med det her forslag hæver Lærerforeningen uden at fylde op. Vedtægtsmæssigt er det én kasse, overenskomstmæssigt er det to forskellige foreninger. Jeg stemmer principielt imod, fordi jeg ikke tror, at nogle af de penge havner i skoleledernes kasse", sagde Claus Hjortdal og stemte som eneste tilstedeværende imod ved den efterfølgende afstemning.

Fonden vokser

Danmarks Lærerforenings konfliktkasse kaldet Særlig Fond var i slutningen af sidste år på over to milliarder kroner. Lærerforeningen har beregnet , hvor meget formuen forventes at vokse de kommende år:

Illustration nummer to viser, at hvis man overfører 20 procent af kapitaltilvæksten til hovedkassen hvert år, vil tilvæksten om 12 år være på knap 158 millioner i stedet for godt 335 millioner.

Lærerkredse får også adgang til konfliktkassen

Vedtagelsen af forslaget indebærer, at de enkelte lærerkredse også får mulighed for at overføre penge fra de lokale strejkekasser, i det omfang formuen vokser mere end det gennemsnitlige nettoprisindeks. Det er meget varieret, hvor mange penge de enkelte kredse har på kistebunden, så det er ikke til at sige, hvad det vil betyde for den enkelte kreds, lyder meldingen fra Danmarks Lærerforenings sekretariat.