Det er med forventning, jeg åbner de to bind, der udgør bogen. "Læreruddannelsens didaktik" hedder de nemlig! Ikke didaktikker! Har de mange forfattere virkelig formået at løse et af de rigtig interessante problemer i den danske læreruddannelse, det faktiske fravær af en samlende optik, der giver læreruddannelsen retning og sammenhæng? Svaret er vist desværre et "næh". Intentionen er der, og det er det problem, der arbejdes med som bogens forudsætning.

Redaktørerne mener, at bogen er "en begyndelse", et afsæt for en retningsbestemt dialog med læseren om det samlende bud på den særlige didaktik, der bør præge en professionsuddannelse. Bliver retningen så tydelig for læseren? "Næh". Dertil er mange af de enkelte bidrag for forskelligt tænkt. Det er et problem, der rejser spørgsmålet om bogens relevans. Hvis der ikke kan etableres en samlende optik, en læreruddannelsens didaktik, hvorfor så udgive et samlet værk?

Et svar kunne være, at artiklerne hver for sig peger ind i fælles problemer og udfordringer, der kunne give læseren en fornemmelse af den særlige didaktik - i sigte? Altså bruger forfatterne de samme grundlæggende begreber - den fælles systematik, som Bo Steffensen nævner - til de udfordringer, det rejser at skrive om læreruddannelsens didaktik? Det er ikke tydeligt for læseren, og det svækker det samlede indtryk.

Bogen består af 26 bidrag. To indledende bidrag skrevet af bøgernes redaktører og derefter 24 bidrag om de 24 ligeværdige linjefag, der er på den nuværende læreruddannelse! Allerede her øjnes et problem. Er bogen indhentet af tiden? Der er ikke længere et fag, der hedder Skolen i Samfundet! Hvorfor er det så med? Der er ikke længere 24 ligeværdige linjefag i den danske læreruddannelse. Der stilles nu andre grundlæggende krav til læreruddannelsen, og det vil betyde andre udfordringer til fagenes didaktiske tænkning og dermed også til deres bidrag til en samlende optik. Bo Steffensen opstiller i sin - noget svært tilgængelige - indledende artikel en række nøglespørgsmål, som den almene fagdidaktik bør tematisere: Hvorfor skal faget være i folkeskolen? Hvad skal fagets indhold være og hvorfor? Spørgsmålene visualiseres gennem to modeller. Tilsammen dannes der her en optik for resten af bogens artikler, og som de tydeligt burde være i dialog med. Det er de desværre ikke. En strammere strukturering med fælles anvendelse af fælles kapiteloverskrifter kunne have været en hjælp for læseren.

Hvem er egentlig læseren? Vil den seminarieunderviser, der underviser i historie, have interesse for - og tid til - at læse de 25 andre kapitler? Vil læreren fra det pædagogiske fagområde kunne bruge bogen som del af et kollegialt samarbejde omkring de studerendes arbejde med bacheloropgaven? Jeg tror det ikke. Dertil virker artiklerne for lukkede om eget perspektiv. Det virker ikke, som om der har været dialog mellem de enkelte artiklers forfattere. Bogens målgruppe er seminarielærere og lærerstuderende. Mange af artiklerne virker dog for komplicerede og for anskuet fra underviserens perspektiv til rigtig at være egnede for lærerstuderende. Om folkeskole- og praktiklærere kan have udbytte, er et åbent spørgsmål. Bogen bør dog indkøbes på alle de skoler, der modtager praktikanter, så der er mulighed for dialog mellem for eksempel historielæreren og den lærerstuderende, der har valgt netop dette fag som linjefag.