"Problemet har været, at De Konservative krævede, at vi bandt nogle timer til frivillig lektiehjælp. Efter et valg kan vi få en reelt varieret skoledag, som det hele tiden har været tanken fra vores side. Her skal være plads til bevægelse og fordybelse i forskellige læringsmiljøer, og her kan lektiehjælp også være en del. Det må komme an på, hvad skolen vurderer, er det rigtige. Det er jo ikke alle skoler, der giver lektier for", påpeger den radikale ordfører. "Man kan for eksempel have et bånd med forskellige forløb, og et af tilbuddene skal være faglig fordybelse og lektiehjælp".

Konservative vil fastholde frivillige lektiecafeer

Lotte Rod har hverken erklæret sig enig eller uenig i udsagnet "Det er problematisk, at folkeskolereformen overvejende er finansieret ved, at lærerne skal undervise flere timer" i Folkeskolens Kandidatprøve (se hendes besvarelse via linket til højre).

"For mig er det ikke et spørgsmål om penge, men om pædagogik og didaktik", skriver hun. Og det samme gælder udsagnet "Den længere skoledag gavner elevernes læring og trivsel", hvor hun skriver, at "antallet af timer siger ingenting i sig selv".

Har De Radikale i virkeligheden slet ikke ønsket en længere skoledag, og kunne det måske være en ide at skære lidt i længden, så lærerne fik bedre tid til at forberede sig og udvikle alt det nye?

"Ja, i nogle kommuner har de skruet for meget op for antallet af undervisningstimer. Men det bliver også strammere, hvis man holder fast i tænkemåden én lærer/én time/én klasse. For mig er det et spørgsmål om pædagogik og didaktik, at lærerne skal have mere tid sammen med eleverne. Jeg oplever, at man på nogle skoler bruger for meget tid på at diskutere, hvor og hvornår lærerne skal forberede sig i stedet for at diskutere, hvad der giver merværdi at forberede i fællesskab og skemalægge, så man får mulighed for det", siger Lotte Rod.

Så for at få tid til den forberedelse, skal der i hvert fald noget af dagen være færre lærere i forhold til antallet af børn, end man normalt har?

"Ikke nødvendigvis. Men jeg ser et potentiale i den åbne skole for ekstra hænder. Man kan godt være to lærere til tre klasser, hvis man får nogle ekstra resurser ind udefra, fra virksomheder eller foreninger, der gerne vil bidrage".

Folkeskolens kandidatprøve: Hvilken kandidat er du mest enig med?

Undervisningsdifferientering og reform 2.0

For Lotte Rod er det vigtigste lige nu, at alle står sammen om at skabe begejstring i skolen - begejstring hos alle børn, også dem, som har kedet sig i skolen, fordi det var for nemt, og dem som skolen har haft svært ved at nå.

"Det er jo, når man tager al den politiske snak væk, en gentagelse af 1993-loven med undervisningsdifferentiering, som vi nu skal lykkes med i virkeligheden. Så hver gang vi støder på nogle ting, som kommunen eller skolen har gjort på en lidt uheldig måde, så skal vi gå ind og trække det i retning af målet. For det her er ikke noget, man ændrer fra den ene dag til den anden. Politikerne skal ikke komme og lave alt muligt om nu - vi skylder skolen ro og opbakning til at lave udviklingen hen mod det fælles mål om en god skole for alle børn", siger Lotte Rod og satser på, at folkeskolereformen bliver endnu bedre i en version 2.0, når skolerne for eksempel har fået bedre styr på skemalægningen, så lærerne ikke kun har 20 minutter ad gangen til at forberede sig.

Folkeskolen.dk/kandidatprove