Der er to tidspunkter, hvor det er særlig oplagt at læse denne bog. Lige inden første praktik og lige inden bacheloruddannelsen på læreruddannelsen.

Dette er ikke et elitært bedrevidende værk. Vi har ikke at gøre med forskere i elfenbenstårnet langt fra virkeligheden. Vi har her en bog med et kæmpe spejlingspotentiale til hverdagen på gulvet. Casene, der bliver fremlagt, er egentlig mange steder kedelige, fordi de er så genkendelige, men dermed ikke sagt, at de ikke beriger en læser med mange års erfaring fra folkeskolen.

Det unikke, som bogen formår, er at fremlægge en hverdag, hvor lærerens evige små valg og didaktiske greb bliver analyseret. Måden, det gøres på, er gennem dikotomier eller dilemmaer, som forfatterne kalder det. De opstiller modsætningspar, som illustrerer, at lærergerningen er et hardcore erhverv med mange skæbner i hånden. Med reference til blandt andre Løgstrup underbygger de situerede valg, som måske virker som rygradsbeslutninger, men i mange situationer er bevidste didaktiske valg.

Jeg er specielt glad for begrebet pædagogisk taktfuldhed, som de forklarer i starten af bogen. Det handler om nødvendigheden af at være sensitiv over for situationen for at kunne gøre det, der bedst tjener elevernes læreprocesser. Begrebet er godt, idet det legitimerer underviseres improvisationsmuligheder for at ændre programmet på baggrund af en umiddelbar analyse af situationen. Dermed ikke sagt, at vi ikke skal have en forberedt plan for en time, men at vi skal være opmærksomme på, hvilke afstikkere i undervisningen der måske helliger målet.

Sidst i bogen løfter forfatterne de mange cases og argumenter op på et mere abstrakt niveau, hvilket de lykkes med formidlingsmæssigt skarpt. Eksempelvis formår de at forklare og bruge begrebet fronesis på en forståelig måde, så anmelderen for første gang forstår, hvad det handler om.

Jeg fremhæver i indledningen, at der er to oplagte formål med bogen, men der er naturligvis mange flere. Når jeg nævner de to, er det, fordi jeg tænker tilbage til min første praktik, hvor vi skulle observere undervisning fra en børnestol omme bagved i lokalet. Her mindes jeg en balance i klasselokalet, som jeg på dette tidspunkt ikke kunne forstå. I den sammenhæng kunne en bog som denne måske have givet mig et bedre udgangspunkt for at kunne se mere nuanceret på relationerne i rummet.

Det andet tidspunkt, hvor bogen er oplagt at bruge, er under bacheloropgaven, idet det er svært at spotte interaktionen fra hverdagen, der kan være genstand for teoretisk bearbejdning. Her bidrager bogen med en masse dilemmaer, som kan fungere som kickstart for en kreativ opgaveproces med udgangspunkt i praksisnære udfordringer.

Overordnet bliver jeg stolt af at være underviser, når jeg læser denne bog. Den fungerer som et spejl på en virkelighed, der er kompleks og uforudsigelig. Selvom hverdagen har mange ritualer og gentagelser over sig, viser den vigtigheden i faget og i de små valg, som påvirker og former mennesker af kød og blod.