Tanken om at skrive en børnebog havde rumsteret i mange år. For i sit job som folkeskolelærer havde Aage Meyer set, hvilken - nærmest magisk oplevelse – en god bog eller fortælling kan skabe for børn.

Det var dog først, da han for tre år siden blev tvunget til at lade sig pensionere på grund af kronisk migræne, at tankerne blev til virkelighed.

”Det gav mig et frirum til at planlægge min egen tid. Så nu havde jeg pludselig tid til at skrive. Samtidig er det at skrive, noget man kan gå til og fra – helt afgørende, når man som jeg aldrig kender dagsformen i forhold til min migræne”, fortæller Aage Meyer.

Så han begyndte at nedfælde lidt historier inspireret af sin egen barndom i Balling ved Skive, og da han fik øje på en kursusmulighed hos dagbladet Information i ”Mesterklasse i børnebøger”, sprang han til.

”Jeg var afsted fire gange og havde blandt andet Kim Fupz Aakeson som gæstelærer. På kurset fik vi både noget teori, lavede skriveøvelser og fik sparring på det, vi skrev. Jeg fik positiv feedback, og det gav mig mod til at skrive en børnebog”.

Inspireret af eget barndomsunivers

Så de sidste to år har Aage Meyer skrevet på sin bog, og i slutningen af august debuterede han som børnebogsforfatter med bogen ”Krageblod og blå høns”.

En 170 siders roman for 8-12-årige børn fyldt med varme og humor om temaer som mobning, frygt, venskab og den første spæde forelskelse.

Romanen foregår i en landsby i Jylland i 1969. Hovedpersonen er karakteren Frede, hans klassekammerater, familie mv., og Aage Meyer understreger, at selvom brændstoffet til både personer og episoder i vid udstrækning er hentet fra egen opvækst, så er bogen fiktion.

”Karakteren Frede er ikke mig, selvom jeg synes, jeg kender ham ret godt. Bogen er ikke selvbiografisk, men i den genre man kalder autofiktion. Inspireret af mit barndomsunivers, og så har jeg digtet videre og blandet fiktion og virkelighed”, forklarer Aage Meyer.

Han har i den grad nydt den kreative proces – det at have en ide og en historie inde i hovedet – og så få den udfoldet i karakterer og et univers, så læserne kan få samme oplevelse.

”Jeg har virkelig nydt skriveprocessen, og jeg har været så optaget af at sætte liv til karaktererne og få sproget til at fungere”.

Aage Meyer er uddannet lærer fra Skive Seminarium i 1983, og han mener selv, at baggrunden som lærer har haft stor betydning i skrivningen af bogen.

”Fordi jeg har været lærer, kender jeg jo børneverdenen og skoleverdenen indefra”, siger han.

Bøger kan noget helt særligt

Både fra sin egen skoletid og i sin tid som lærer ved Aage Meyer også, hvordan et litterært univers kan indfange børn.

”Jeg er fascineret af det, bøger kan sammen med børn. De oplevelser, man kan give. De billeder, børn selv kan skabe via litteratur. Og især i en tid som nu, hvor det kan være svært at skabe rum til fordybelse, vil jeg gerne være med til at få flere børn til at læse og lytte til litteratur”, siger Aage Meyer.

Han håber, at 'Krageblod og blå høns' vil blive brugt som en oplæsningsbog – til at læse op for børn og børnebørn.

For bogen har vist sig at fungere rigtig godt som samlæsning mellem generationer. Og så håber han også, at dansklærere har lyst til at bruge bogen i deres undervisning.

”Min bog kan både give børn et blik på hverdagen for 50 år siden, men den kan også sætte gode snakke i gang om venskaber, mobning, frygt mv. For bogen er fyldt med situationer, som børn i dag også kan sætte sig ind i”.

Foreløbig har Aage Meyer lavet en aftale med sin gamle folkeskole - Balling Skole - hvor han skal på besøg og læse op ad bogen for nogle af skolens elever.

I det hele taget er han gået i gang med at få bogen ud over rampen. For som debuterende forfatter har han oplevet, at det at skrive bogen kun var første skridt.

”Min bog er blevet godt modtaget, men i bogverdenen er det svært at blive set som debuterende forfatter. Biblioteker og anmeldere kigger mest mod de store, kendte navne, så det er svært at trænge igennem”, siger Aage Meyer.

Skift fra lærer til talehørepædagog

Selv underviste Aage Meyer på en række forskellige skoler, fra han var færdig på seminariet i 1983 til i 2000 – de sidste seks år på Knudsøskolen i Ry. Derefter tog han speciallæreruddannelsen på Danmarks Lærerhøjskole – med speciale i talehørevanskeligheder.

Dermed var det slut med at være folkeskolelærer, i stedet arbejdede han først på PPR i Skanderborg og siden på forskellige kommunikationscentre – de sidste 10 år på Center for Kommunikation i Herning.

”Specielt høreområdet har hele mit arbejdsliv været mit hjertebarn. Det skyldes nok, at jeg kender til det fra nærmeste familie og ved, hvilke udfordringer hørevanskeligheder kan give. Min mor har et svært høretab og har haft det lige så længe jeg kan huske”, fortæller Aage Meyer.

Frustrerende at blive tvunget til at stoppe

Jobbet i Herning var et ønskejob, og Aage Meyer havde bestemt ingen tanker om at stoppe med at arbejde, da han i 2018 blev sygemeldt – på grund af kronisk migræne.

”Jeg havde mit første migræneanfald som 30-årig, og det har fulgt mig siden, og i 2018 tog jeg alt for meget stærk anfalds-medicin for at passe mit job. Min migræne var helt ude af kontrol, og jeg lyttede ikke til min krop, men pludselig sagde kroppen fra”.

Selvom Aage Meyer forsøgte at kæmpe sig tilbage, måtte han i 2019 kapitulere og gå på pension som 60-årig.

”Heldigvis var jeg tjenestemand, så jeg havde mulighed for at stoppe, men det var dybt frustrerende at blive tvunget til at stoppe på arbejdsmarkedet, når man gerne ville fortsætte med at arbejde”, siger Aage Meyer.

”Arbejdet er en stor del af ens identitet. Jeg var engageret i mit arbejde og på min arbejdsplads, hvor jeg blandt andet var tillidsrepræsentant og med i MED-udvalg mv. Alt det blev pludselig taget fra én”.

Relationer i dagtimerne

Med tiden og lidt hjælp fra Hovedpineklinikken i Aarhus kom Aage Meyer igennem frustrationerne over ikke at kunne bestemme over sit eget liv og frygten for omgivelsernes reaktioner på den tidlige pensionering.

I dag lever han med sin migræne, er kommet på en ny og bedre medicin, spiller golf, cykler på mountainbike i roligt tempo og spiller bordtennis.

”Noget af det sværeste, når du stopper med at arbejde som 60-årig, er finde sociale relationer i dagtimerne. På dit job får du foræret en masse socialt samvær, som forsvinder”.

”Med min migræne har jeg så den ekstra problemstilling, at jeg ikke ønsker at binde mig til noget, hvor andre er afhængige af mig. Fordi jeg aldrig ved, om migrænen bliver så slem, så jeg ikke kan lave noget som helst”, fortæller Aage Meyer.

Endnu et bogprojekt

Her er bogskriveriet eminent – for der kan man gå til og fra, som det passer. Aage Meyer regner da også med at skulle skrive endnu en børnebog.

”Det har været så god en oplevelse at skrive bogen, at jeg tænker, jeg vil kaste mig ud i et nyt bogprojekt. Men i den næste vil jeg gerne frigøre mig fra min egen barndoms univers og skrive ren fiktion”.