KL's skoleudvalgsformand Thomas Gyldal og lærernes formand Gordon Ørskov Madsen går sammen med de øvrige interessenter i skolen om seks principper for, hvordan folkeskolerne kan sættes mere fri af statslige regler. Uden at det vel at mærke bliver en spareøvelse, understreger Gordon Ørskov.

Foto: Maria Becher Trier

Skolens parter i fælles budskab: Stop statslig detailstyring

Organisationer lancerer i dag seks principper for statslige frisættelse af skolen

Karen Ravn JOURNALIST

Offentliggjort 13.06.2023 - 08:17 Sidst opdateret 14.06.2023 - 14:06

I to år har Esbjerg og Holbæk afprøvet skoler med frihed fra statslige regler, og nu spiller skolens forskellige interessenter ud med et fælles bud til Christiansborg på, hvordan man i fremtiden kunne forestille sig en styringsmodel for skoleområdet, der sikrer en mere lokal styring af folkeskolerne. Det er Sammen om skolen-parterne KL, Danmarks Lærerforening, Skolelederforeningen, Børne- og Kulturchefforeningen, BUPL, Skole og Forældre og Danske Skoleelever, der i dag lancerer seks fælles principper for, hvordan folkeskolen bør styres og ledes. Det handler om at tage udgangspunkt i leders og medarbejderes dømmekraft og faglighed på den enkelte skole og samarbejde med skolebestyrelse og elevråd om lokalt at ud. Det handler om, at staten skal sikre gode rammer og muligheder for en ordentlig kvalitet i skolen, men afholde sig fra at detailstyre. Og også om, at kommunalbestyrelserne skal lade være med at sætte 117 projekter i gang samtidig.

6 principper for styring og ledelse af folkeskolen

KL, Danmarks Lærerforening, Skolelederforeningen, Børne- og Kulturchefforeningen, BUPL, Skole og Forældre og Danske Skoleelever er enige om, at folkeskolen bør styres og ledes med afsæt i disse principper:

Folkeskolen ledes, udvikles og drives lokalt og med afsæt i ledere og medarbejderes fagligheder og dømmekraft. Det sker i et forpligtende samarbejde med skolebestyrelsen og inde for dennes principper. Samtidig sker det i dialog med skolens elevråd.
Den enkelte skoles kvalitet udvikles og følges i tæt samarbejde mellem skoleledelsen og skolebestyrelsen og med støtte fra forvaltningen.
Skoler indgår i et kommunalt fællesskab, hvor forvaltningen understøtter ledere og medarbejdere med afsæt i den enkelte skoles behov og skaber gode rammer for samarbejdet lokalt på skolerne mellem ledelse, bestyrelse, medarbejdere og elever. Ledere, skolebestyrelser, medarbejdere og elever gør opmærksom på, hvis initiativer fra kommunalbestyrelsen ikke skaber værdi på skolerne.
Kommunalbestyrelsen har ansvar for folkeskolen, herunder SFO. Den sætter retning for det lokale skolevæsen med afsæt i et tæt samarbejde med repræsentanter for elever, medarbejdere, forældre og ledere. Kommunalbestyrelsen er opmærksom på at begrænse antallet af mål og sideløbende indsatser.
Staten sikrer en fælles ramme for folkeskolen med gode muligheder for at lave folkeskole og SFO, der fremmer børn og unges faglige og personlige udvikling, dannelse og trivsel med afsæt i prioriteringer og kompetencer på den enkelte skole. Staten fjerner lovgivning, som detailstyrer uden at bidrage til at skabe kvalitet på den enkelte skole.
Staten følger kvaliteten i folkeskolen, herunder SFO, for at kunne understøtte skoler og kommuner med afsæt i lokale behov og med henblik på opbygning af lokal kapacitet.

"Folkeskolen er i dag alt for stramt styret, og det går ud over undervisningen og motivationen", siger formand for Danmarks Lærerforening Gordon Ørskov Madsen. "Ved at tage afsæt i lærernes faglighed, elevernes behov og mulighederne på den enkelte skole kan vi skabe en mere sammenhængende skoledag med langt bedre og mere varieret undervisning for eleverne - samt øge overskuddet hos lærerne". Han understreger dog, at hvis man vil høste frugterne af frisættelsen, er det helt afgørende, at økonomi og rammer følger med:

"Frisættelsen skal bruges til at udvikle god skole og undervisning og må ikke blive til en måde at spare uhæmmet på folkeskolen".

Formand for KL's Børne- og Undervisningsudvalg, Thomas Gyldal Petersen understreger vigtigheden af frihed til, at man lokalt i et samarbejde mellem praktikere, ledere, forvaltning og politikere finder de løsninger, der passer bedst til den lokale skoledag:

Læs mere

Parternes fælles perspektiver på frisættelse af folkeskolen (pdf)

"Men også hvordan kommunerne nogle gange skal træde et skridt tilbage. Det er stærkt og vigtigt, at vi på denne måde kan tale med én stemme, og jeg forventer, at der vil blive lyttet til os på Christiansborg."

Politikerne skal være mere nysgerrige og mindre dikterende, fremhæver formand for Skolelederforeningen Claus Hjortdal: "Forvaltningen mere understøttende frem for kontrollerende, og skolelederne skal have modet til at være tydelige på en ledelse, der både er inddragende og passer til den enkelte skole. På alle niveauer er det vigtigt, at dialog og samarbejde kommer før beslutninger."