Debat
Fusionsprocessen
Muligheder og faldgruber
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Jeg faldt over denne artikel, som beskriver vores situation på de 2 Vollsmoseskoler, H. C. Andersen Skolen & Abildgårdskolen (snart 1- Odinskolen) meget godt:
https://www.folkeskolen.dk/515348/psykologien-som-medspiller-i-skolesammenlaegninger
Enormt meget potentiale i det gryende, nye skolesamfund og mange kulturelle vaner vi skal lære at kende og få lavet meningsfulde synteser ud af. Helst hurtigt. Diverse rapporter påpeger, at det tager op til 4 år før evt. fordele indfinder sig. Det rækker min tålmodighed ikke til. Ergo må det forsøges at gøres bedre og hurtigere, mens vi lægger skinner til Odinskolen.
Og ja, jeg har været en hård fighter pro 2 skoler i Vollsmose tilbage for et år siden. Det havde været mest retfærdigt overfor de 2 skolesamfund, eleverne og personalet. Og jeg var endnu hellere den diskriminerende ghettolovgivning foruden.
Men når nu vi står i det, er der ikke andet valg end at gøre skolen så god som mulig for alle parter- især eleverne, familierne og os ansatte. Vi er en slags skæbnefællesskab. Men som ansat har man det privilegie, at man får penge for det og kan tage hjem hver dag. Eleverne og familierne lever dagligt med og i diskriminationen af ikke-vestlige borger-retorikken og lider under effekterne af vores mangel på gæstfrihed som samfund.
Jeg vil dog minde alle der måtte læse med om, at det var Ø, SF & Å der tog parti for mindretalssynspunktet (i byrådet i Odense) om at bevare 2 skoler og dermed forsvarede flertallets (elevernes) behov bedst dengang. Der er ca. 200 dage, til der er kommunalvalg.