Vejledningen til overgangstesten i dansk er klar

Nye obligatoriske test er først klar i 2026. I mellemtiden skal eleverne testes i de såkaldte overgangstest i dansk og matematik. Testene begynder 7. november, og vejledningen kom i efterårsferien. ”Den største opgave er faktisk at skabe trygge rammer for eleverne”, siger dansklærernes formand.

Offentliggjort Sidst opdateret

Det er slut med de gamle nationale test i folkeskolen. Fra skoleåret 2026/2027 skal eleverne testes i ’Folkeskolens Nationale Færdighedstest’. Men indtil de er klar, skal eleverne ikke snydes for test.

Derfor skal der de tre mellemliggende år gennemføres ”Folkeskolens Nationale Overgangstest” i dansk og matematik på alle folkeskoler.

I modsætning til de tidligere nationale test er de lineære, så alle elever på et klassetrin får samme opgaver i samme rækkefølge, og det er ikke forventningen, at eleverne kan svare på alle opgaverne.

I dansk skal eleverne testes på 2., 3., 4., 6. og 8. klassetrin inden for de faglige områder afkodning, sprogforståelse og tekstforståelse mellem 7. november og 25. november.

Vejledningen til testene skulle være kommet i september, men blev udskudt til oktober og er netop blevet offentliggjort i efterårsferien.

Hvorfor efterspørger de ikke feedback?

Formanden for Dansklærerforeningens folkeskolesektion Ida Geertz-Jensen er ikke overrasket over, at der skal gennemføres overgangstest, for hun anerkender, at der et politisk ønske om at kunne teste og sammenligne, hvordan det går for eleverne år for år.

”Men måske er det lidt fjollet at lave overgangstest, når man alligevel er ved at lave noget større og bedre. Hvis jeg havde bestemt, så havde man bare ventet, indtil de nye gennemprøvede test var klar. Men når det nu skal være, så er det fint, at man ikke skal hele paletten igennem, men nøjes med matematik og læsning”, siger hun.

Det vigtigste er faktisk at få kommunikeret til eleverne, at testen kun er én af de måder, man finder ud af, hvordan det går for dem fagligt, siger Ida Geertz-Jensen fra Dansklærerforeningen

Hun noterer sig, at der i vejledningen står, at testene ikke kan stå alene, og det får hende til at spørge, hvorfor man så egentlig skal gennemføre testen.

For mange af de ting, der ligger i den, kigger lærerne allerede på i forvejen.

”Det er svært at sige, om denne test vil hjælpe mig til at hjælpe mine elever. Jeg behøver ikke en test for se, hvem der har svært ved læsningen blandt de store elever, som jeg har. Og det kan for en del elever virkelig fylde meget og være en ubehagelig ting at skulle testes”.

Hun er glad for, at vejledningen flere gange understreger, at testen bare er én måde at se på, hvordan det går. Og det er også den besked, hun mener, det er vigtigt at give videre til elever og forældre.

”Det, der altid har været den store udfordring, er at kommunikere til børnene omkring testen og skabe gode rammer for testsituationen. De skal have at vide helt fra starten, at testen bare er et øjebliksbillede, og at der er så mange andre måder, vi ser på, hvordan det går for dem”.

Og så undrer hun sig over, at der ikke i vejledningen tydeligere står, at det er en overgangstest, og at hvis man har feedback, så skal man komme med den.

”Man kunne godt kunne skrevet: Husk at skriv til os om oplevelser af, hvad der fungerer og ikke fungerer, så vi kan bruge det i udviklingen af de rigtige test. Det ville have klædt dem, når man nu sætter alle skoler til at teste også disse år”.