Nye obligatoriske test er først klar i 2026. I mellemtiden skal eleverne testes i de såkaldte overgangstest i dansk og matematik. Testene begynder 7. november, og vejledningen kom i efterårsferien. ”Den største opgave er faktisk at skabe trygge rammer for eleverne”, siger dansklærernes formand.
Det er slut med de gamle nationale test i folkeskolen. Fra skoleåret
2026/2027 skal eleverne testes i ’Folkeskolens Nationale Færdighedstest’. Men
indtil de er klar, skal eleverne ikke snydes for test.
Annonce:
Derfor skal der de tre
mellemliggende år gennemføres ”Folkeskolens Nationale Overgangstest” i dansk og
matematik på alle folkeskoler.
I modsætning til de tidligere nationale test er
de lineære, så alle elever på et klassetrin får samme opgaver i samme rækkefølge,
og det er ikke forventningen, at eleverne kan svare på alle opgaverne.
I dansk skal eleverne testes på 2., 3., 4., 6. og
8. klassetrin inden for de faglige områder afkodning, sprogforståelse og tekstforståelse
mellem 7. november og 25. november.
Vejledningen til testene skulle være kommet i september, men
blev udskudt til oktober og er netop blevet offentliggjort i efterårsferien.
Formanden for Dansklærerforeningens folkeskolesektion Ida
Geertz-Jensen er ikke overrasket over, at der skal gennemføres overgangstest,
for hun anerkender, at der et politisk ønske om at kunne teste og sammenligne, hvordan det går for eleverne år for år.
”Men måske er det lidt fjollet at lave overgangstest, når
man alligevel er ved at lave noget større og bedre. Hvis jeg havde bestemt, så havde
man bare ventet, indtil de nye gennemprøvede test var klar. Men når det nu skal
være, så er det fint, at man ikke skal hele paletten igennem, men nøjes med matematik
og læsning”, siger hun.
Hun noterer sig, at der i vejledningen står, at testene ikke
kan stå alene, og det får hende til at spørge, hvorfor man så egentlig skal
gennemføre testen.
Annonce:
For mange af de ting, der ligger i den, kigger lærerne allerede
på i forvejen.
”Det er svært at sige, om denne test vil hjælpe mig til at hjælpe mine elever. Jeg behøver ikke en test for se, hvem der har svært ved læsningen blandt de store elever, som jeg har. Og det kan for en del elever virkelig fylde meget og
være en ubehagelig ting at skulle testes”.
Hun er glad for, at vejledningen flere gange understreger,
at testen bare er én måde at se på, hvordan det går. Og det er også den besked,
hun mener, det er vigtigt at give videre til elever og forældre.
”Det, der altid har været den store udfordring, er at
kommunikere til børnene omkring testen og skabe gode rammer for testsituationen.
De skal have at vide helt fra starten, at testen bare er et øjebliksbillede, og
at der er så mange andre måder, vi ser på, hvordan det går for dem”.
Og så undrer hun sig over, at der ikke i vejledningen tydeligere
står, at det er en overgangstest, og at hvis man har feedback, så skal man komme
med den.
”Man kunne godt kunne skrevet: Husk at skriv til os om
oplevelser af, hvad der fungerer og ikke fungerer, så vi kan bruge det i
udviklingen af de rigtige test. Det ville have klædt dem, når man nu sætter
alle skoler til at teste også disse år”.