Tre gange har danske folkeskoleelever nu været igennem de såkaldte nationale overgangstest. Anden gang var resultaterne markant dårligere end første gang, men ministeriet vurderede, at det formentlig skyldtes, at testtidspunktet var rykket, så eleverne havde haft ti ugers mindre undervisningstid før testen. Men nu står det klart, at de dårlige resultaterne har bidt sig fast, selvom der denne gang har været et helt år mellem testtidspunkterne. Overordnet er resultaterne nogenlunde som sidst - og målene fra folkeskolereformen om, at mindst 80 procent af eleverne skulle klare sig godt i testene dermed fortsat ikke nået. Samtidig er spredningen vokset, så flere elever ligger i top og flere i bund.

Samlet set er det gået tilbage med elevernes præstationer i de nationale overgangstest, som nu har været gennemført tre gange. Og spredningen er øget, så der både er flere elever i de allerdårligste og de allerbedste kategorier. 

Med folkeskolereformen fra 2013 fastsatte man et resultatmål om, at mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test, og at andelen af de allerdygtigste elever i læsning og matematik skal stige år for år, mens andelen med de allerdårligste resultater skal blive mindre. 

"At kunne læse og regne er nogle af de mest elementære kundskaber, elever skal lære i grundskolen. Derfor er det godt, når flere ligger i toppen af skalaen, men mest af alt er det alvorligt, når flere elever ligger i bunden", siger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye på uvm.dk og fremhæver de 500 mio. kr., der er lagt ind i den såkaldte timebank i det nye kvalitetsprogram for folkeskolen med henblik på at løfte de fagligt svageste i dansk og matematik.

Der er, som det også ses i karakterstatistikken og i Timss- og Pirls-undersøgelserne, flest piger i top i læsning og flest drenge i top i matematik. Og tilsvarende flest piger, der klarer sig allerdårligst i matematik og flest drenge, der klarer sig rigtig dårligt i læsetesten.

Testes tidligt på året 

Folkeskolens Nationale Overgangstest er - som navnet siger - kun en overgang. De er mellemløsningen i perioden fra skoleåret 22/23 til og med skoleåret 25/26, ind til de nye test, Folkeskolens Nationale Færdighedstest, er klar til brug. I modsætning til de gamle nationale test er de klassisk lineære, så alle elever på klassetrinnet får de samme opgaver i den samme rækkefølge. Og så er de rykket hen til begyndelsen af skoleåret med det formål, at lærerne skal kunne bruge resultaterne i undervisningen efterfølgende. Men at læsetesten nu ligger kort efter, at eleverne er startet i skole efter sommerferien er et stort problem i 2. klasse, mener mange lærere:

"De andre gange har vi haft et halvt år til at øve på Chromebooks. Denne gang har vi gjort det i en uge", fortalte dansklærer i 2. klasse Christina Laurberg Petersen, da Folkeskolen overværede en læsetest i hendes klasse. Mange af eleverne havde kun lige knækket læsekoden, da de gik på sommerferie, så de læste ikke bøger i deres sommerferie og havde svært ved at komme i gang med læsningen igen efter ferien. Og så skulle de altså gennemføre læsetesten få uger senere.