En liste med 30 forfattere, hvorfra man kan vælge 14 ud, som passer til de elever, man har. Sådan lyder Dansklærerforeningens sektion for stx og hf’s forslag til en revision af den nuværende kanon. Derudover ønsker gymnasielærerne en såkaldt solnedgangsklausul, så listen skal revideres hver 10. år. Og en fleksibilitet i arbejdet med teksterne, så man kan bruge kanonen aktivt og inddragende i lyset af den virkelighed, eleverne lever i.
Gymnasie-dansklærerne fremlagde deres forslag på en høring på Christiansborg i forrige uge. Her havde et udvalg, nedsat af ministeren, som arbejder med gymnasiekanonen, sammensat et program med oplæg fra relevante videnspersoner. Høringen og udvalget beskæftiger sig kun med gymnasiedelen af kanonen, men professor i uddannelsesvidenskab ved Syddansk Universitet (SDU) og leder af SDU’s Center for Grundskoleforskning Nikolaj Elf kan ikke se, hvorfor man ikke kunne have glæde af samme diskussion på folkeskoleområdet.
”Ud fra folkeskoleperspektiv er alle de tre pointer, som Dansklærerforeningens Gymnasiesektion har fremført, relevante. Jeg forholder mig ikke til diskussionen 'kanon eller ikke kanon', men jeg kan konstatere, at der politisk er vilje til en fortsat, men revideret kanon, og den revision, der skete på folkeskoleområdet i 2015, var meget lille. Selv om man der tilføjede Tove Ditlevsen, er der jo stadig kun to kvinder ud af 15 forfattere. Der er tre kvinder mere på den vejledende liste, men det efterlader os stadig med kun fem kvinder ud af 28. Er det rimeligt? Og kræver det ikke i den virkelighed, vi står i i dag, at vi i det mindste tager en diskussion om det?” spørger han.
Nikolaj Elf mener, at noget af det spændende ved den vejledende liste, er, at den har åbnet op for et udvidet værkbegreb, fx billedbogsforfatteren Egon Mathiesen. Det kunne man åbne mere op for i en revideret kanon. Han synes også, at nogle af de argumenter, som gymnasieelevernes forkvinde, Alma Tynell, fremførte på høringen er værd at diskutere. Hun pegede på, at bruttolistetænkningen, som Dansklærerforeningen foreslår, vil fordre, at man begynder at have nogle refleksioner med elever og kolleger om, hvad der skal vælges ud. Det vil skrue op for engagement og motivation og medbestemmelse, argumenterede Alma Tynell.
”Det er jeg overbevist om også vil være sundt for danskfaget i folkeskolen, ligesom det jo giver mening i forhold til hele projektet med at skabe en demokratisk skoleform, hvor vi lytter til eleverne og giver lærerne autoriteten og mandatet til at træffe den slags faglige valg. Jeg synes personligt det er en god ide, og i det mindste er det værd at drøfte”, siger Nikolaj Elf.
Han hørte ikke politikere på høringen, der var uenige i, at der er et behov for at revidere listen. Og flere fremførte, at tiden er løbet fra både indhold og form. Samtidig vil han personligt argumentere for, at man stadig skal læse ældre tekster i folkeskolen.
"Forskning viser, at ældre tekster absolut kan gøres spændende og har et dannelsespotentiale for elever. Men det kræver nye litteraturdidaktiske måder at tænke på, der kommer eleverne mere i møde", siger han.
Hvad med børnelitteraturen?
I Dansklærerforeningens folkeskolesektion var bestyrelsen hurtigt ude og stille sig til rådighed for undervisningsministeren med indspark, hvis kanonen skal diskuteres, men fik den tilbagemelding, at man ikke har nogen intentioner om at åbne kanonen igen.
Men folkeskolesektionens holdninger til kanon er klar, hvis der bliver åbnet for en revision eller diskussion.
”Vi synes det er en dårlig ide at udvide listen i folkeskolen og sætte flere krav på den nuværende. Uanset hvor sympatisk ønsket om flere kvinder er, så skal vi ikke have flere navne på og slet ikke navne, som man ikke kan arbejde med i folkeskolen. Agnes Henningsen og Thit Jensen passer ikke i 3. klasse, og udskolingslærerne har rigeligt, som det er”, siger næstformand Katja Gottlieb.
Hun er ligesom Nikolaj Elf varm fortaler for beskyttelse af den historiske læsning, for hun mener ikke, at man kan forstå den moderne litteratur og andre samfundsmæssige referencer uden fx at vide, hvorfor en fjer bliver til fem høns.
”Selvfølgelig er vi åbne over for en diskussion af kanonen. Og når Nikolaj Elf kommer med forslag, er de altid værd at lytte til. Vi har foreslået en periodekanon med få bindingen, fx om at man skal møde Grundtvig og H. C. Andersen og derudover så en række forslag til, hvad man ellers kan læse. Men derudover savner vi debatten omkring, hvilke forfattere man kan arbejde meningsfuldt med i folkeskolen, og hvad man kan forvente at eleverne har læst i forvejen”, siger Katja Gottlieb.
Hun peger på den udfordring, at en del af de forfattere, der i dag er på kanonlisten, står der på grund af værker, som er alt for svære at læse i folkeskolen. Så vælger lærerne at læse noget lettere af samme forfatter for at opfylde kravene, men som slet ikke har en kvalitet, der berettiger den særlige placering.
”Allerede dengang kanonen blev skabt i 2004, var professor Torben Weinrich ude og efterlyse en kanon for børnelitteratur. Jeg talte for kort tid siden med en indskolingslærer, som sagde, at man ikke længere kan være sikker på, at de små elever kender Halfdan Rasmussen, 'Mis med de Blå Øjne' og 'Orla Frøsnapper'S. Det er vi nødt til at forholde os til”.
Hun synes, at man burde nedsætte et nyt kanonudvalg for folkeskolen, nu hvor man allerede er i gang med at se på læseplanerne. Udvalget skulle bestå af dygtige forskere inden for danskfaget, men også af praktikere med forankring i grundskolen. Og så give dem tid til at gøre et ordentligt stykke arbejde ligesom man gjorde i det helt oprindelige kanonarbejde fra 1992-1994.
{"totalCount":0,"result":[]}
Denne artikel har desværre været ramt af nogle tekniske problemer. Nu skulle artiklen være genoprettet, men vi har måttet opgive at vise høringen - se den i stedet på folketings-tv: https://www.ft.dk/aktuelt/webtv/video/20211/buu/tv.7639.aspx?as=1
