Da den internationale undersøgelse af læsning i 4. klasse Pirls 2016 blev offentliggjort i december 2017, var det en af de første stærke indikationer på, at folkeskolereformen ikke havde ført til det ønskede resultat.

For selvom reformen gav eleverne flere dansktimer, faldt Danmark fra en delt 5.-plads til en delt 13.-plads i den internationale læseundersøgelse, og dermed blev det slået fast, hvad Pirls-forskerne også havde sagt fem år tidligere, nemlig at flere timer ikke fører til et højere niveau.

Dengang lød det fra Socialdemokratiets Anette Lind, det ikke var reformens skyld:

"Det burde i virkeligheden være anderledes, når vi jo netop har givet flere fagfaglige timer i dansk. Men jeg tror, at det handler om nogle andre ting. Jeg tror simpelthen, at det handler om, at der ikke har været nok resurser til at få løftet det her ordentligt".

Daværende undervisningsminister Merete Riisager (LA) så noget anderledes på sagen:

2017: Danske elever falder markant tilbage i international læseundersøgelse

"Reformen kan godt være skyld i, at eleverne læser dårligere nu, end de gjorde tilbage i 2011", sagde hun, da hun var i samråd om læsedykket.

Gennemført under pandemi

I dag kl. 10 offentliggøres Pirls 2021 og giver svaret på, om nedturen fortsætter, eller udviklingen er rettet op.

Undersøgelsen blev gennemført i foråret 2021, så både de danske og de internationale resultater skal derfor ses i sammenhæng med den påvirkning, corona-pandemien havde i undersøgelsesperioden, hvor de danske elever i to længere perioder (foråret 2020 og vinteren 2020-2021) var hjemsendt fra skole med onlineundervisning og efterfølgende gradvise genoplukninger.

Følg med på folkeskolen.dk fra kl. 10.