Skolelederes, læreres og socialrådgiveres modstand mod den nye fraværslov, hvor forældre mister børnechecken ved 15 procent ulovligt fravær, er udtryk for blød pædagogik og venstreorienterede holdninger.

Støttepartier: Vil presse S til at stoppe fraværsstraf

Sådan lyder det fra Dansk Folkepartis skoleordfører Alex Ahrendtsen:

"Skolelederne har en konsekvensløs indstilling til mennesker. De taler ned til de forældre, hvis børn har meget fravær. Det bedste man kan gøre er at stille krav til sine medborgere. Vi forlanger, at jeres børn ikke har fravær, det er jeres ansvar, kan I ikke leve op til det, så tager vi børnepengene fra jer. Det er da at respektere dem på lige fod", lyder hans reaktion på kritikken af ghettoaftalen i fagbladet Folkeskolen. Dansk Folkeparti har indgået aftalen med den daværende VLAK-regering og Socialdemokratiet.

Kritik af ghettoplan: Skoleledere vil trodse fraværslov

Folkeskolen har været i kontakt med lederne af 17 ud af de 23 folkeskoler, som er på regeringens såkaldte ghettoskoleliste for at høre deres vurdering af, hvad loven vil betyde for elevernes fravær. Skolelederne peger på, at reglen kan være skadelig for arbejdet med at nedbringe elevfraværet. Flere skoleledere har derfor planer om slet ikke at indberette fraværet, fordi det kan bremse et konstruktivt forhold til elev og forældre.

Det er en udmelding, som Alex Ahrendtsen tager stærkt afstand fra.

"Det er ekstremt provokerende. Det er fyringsgrund. Vi kan ikke have skoleledere, der opfinder deres eget kongedømme, hvor de ikke følger den lov, som Folketinget har vedtaget. Det er vægring. Det kommer vi til at følge op på, det skal de bare vide. Ministeriet skal tjekke op på det her", siger han. Han kalder det ødelæggende, når man ikke stiller klare krav til forældrene.

"Skolelederne har en nedladende, næsten paternalistisk tilgang, vi er skoleledere, vi synes det er synd for jer, vi vil ikke forlange noget af jer, vi vil ikke kræve noget af jer, det er så slattent, jeg kan næsten ikke holde det ud".

Selvom ghettoaftalens fraværsstraf gælder for alle landets folkeskoler, er det særligt ghettoområderne som Alex Ahrendtsen hæfter sig ved. For der er alvorlige problemer i de såkaldte danske ghettoer, påpeger han:

"Vi skal sørge for, at børnene ikke hænger ud med rødderne i nabolaget. Vi ender desværre med at straffe børnene, når de ikke kommer i skole og har for højt fravær.  Redskabet er rettet mod forældrene og ikke børnene. Det er den udvikling i ghettoerne, vi skal have stoppet", understreger han.

Forældre og ikke børn skal straffes

Skoleledere, lærere og pædagoger har advaret mod, at træk i børnechecken ikke vil give mindre fravær. Et af de kritikpunkter de retter mod fraværsstraffen er, at man ender med at gøre fattige familier fattigere, da det typisk er i familier med lave indkomster, at børnene har mest skolefravær.

Men den logik er ifølge Alex Ahrendtsen lodret forkert.

"Det er noget værre sludder. De skal tage ansvar. Forældrene kan jo bare sørge for, at deres børn kommer i skole, og så mister de ingen penge, og så er de ikke fattige. Det er en latterlig tilgang til problemet. Forældrene kan bare sørge for at få et arbejde, og så kan de sikre at børnene kommer i skole", siger han.

Ghettoskoler har succes med at få elever i skole 

Han mener, at skolelederne bør opfatte den nye fraværslov som en nødvendig hjælp. 

I Folkeskolens interview med skoleledere, lærere og pædagoger fortæller de, at det særligt er når man får et godt samarbejde med forældrene, at det kan lykkes at nedbringe fraværet. Størstedelen af de 17 skoleledere bekymret for, at en fratagelse af børnechecken vil skade forældrerelationen og derfor arbejdet med at nedbringe fravær. 

"Hvis de mener at have succes med den bløde pædagogik, hvor de henter og bringer børn, kan de blive ved med det. Men det er straf og konsekvenspædagogik, der skal til, hvis man vil have forældrene til at tage ansvar. Gør vi ikke noget ved fraværet, er det i sidste ende børnene vi straffer", siger Alex Ahrendtsen.

Hvordan ved du, at det er klare rammer og konsekvenspædagogik, der virker, når fravær skal nedbringes?

"Det kan du snakke med de mennesker, som beskæftiger sig med familier i udsatte boligområder om. De ved, at hårde rammer virker. Når forældre i ghettoområder sørger for, at deres børn ikke hænger ud med rødderne, går det dem godt", svarer han.

Skoleledernes advarsler giver genlyd på Christiansborg

Ghettoaftalen blev vedtaget sidste år trods modstand i folkeskoleforligskredsen. Foruden Enhedslisten og Alternativet var også SF og Det Radikale Venstre imod både træk i børnechecken og danskprøver i børnehaveklassen.

Enhedslistens Jakob Sølvhøj og SF's Jakob Mark opfordrer til, at en ny undervisningsminister bør udskyde lovens ikrafttræden, så den kan evalueres igen. Det bekymrer Alex Ahrendtsen:

Enhedslisten: Fraværsstraf skal stoppes 

"Der er en aftale, og den skal træde i kraft hurtigst muligt. Vi ved, at Enhedslisten, Radikale og SF ikke har forståelse for de problemer, som børn, der har meget ulovligt fravær lever under. De partier kommer selv fra middelklasseområder, de kender ikke til ghettområder. Vi har forsøgt med deres metoder i 30 år, det virker ikke, det er blevet værre. Vi ved, at der skal klare rammer og konsekvens til i de her miljøer, det forstår de, de forstår ikke den ekstremt teoretiske tilgang til tilværelsen, som de tre partier står for", mener han.

Alex Ahrendtsen bor selv i Vollsmose i Odense - et område, der er på regeringens ghettoliste.

DF: Socialrådgiverforeningen er en del af den yderste venstrefløj

Socialrådgiverforeningen har påpeget, at der allerede er mulighed for at straffe forældre økonomisk, hvis børn ikke møder i skole, men at det ikke anvendes, fordi det ikke hjælper. 

"Forældrepålægget har ikke haft nogen effekt, fordi man ikke har brugt det. Det skyldes en ideologisk modstand fra det offentlige, og for eksempel Socialrådgiverforeningen, som ofte stemmer SF, Radikale og Enhedslisten. Det er en politisering på højt plan, det er hele systemet, der er ekstremt politiseret mod venstrefløjen. Deres ideologi er vigtigere end hensynet til børnene. Mit fokus er børnene.", siger han.

Han mener ikke, at ghettoaftalen er udtryk for symbolpolitik, fordi den gælder cirka 5000 elever, der har højt ulovligt fravær.