Rebekka Gabrielsson blev positivt overrasket, da hun sendte et lille survey ud til dansklærere som en del af sit speciale på cand pæd i didaktik for at høre, om de underviser i nabosprog.

Størstedelen følte sig forpligtet til det, og langt de fleste gjort det også, svarede de. Men kun halvdelen af dem fortalte, at de faktisk var blevet uddannet til det.

Det fik hende til at fortsætte til læreruddannelsen for at undersøge, hvad der bliver gjort for at forberede lærerne til at undervise i nabosprog.

”Der oplevede jeg, at det på læreruddannelsen bestemt er noget, man er bevidst om, at de lærerstuderende skal ud og undervise i. Mange tager på studietur til et naboland – særligt Norge – for at give de studerende et autentisk møde med sprog og kultur. Det er ikke noget, man negligerer”, fortæller hun.

Refleksion giver tiltro til kompetence

Alligevel kunne Rebekka Gabrielsson se, at der var noget, der manglede.

”Den didaktiske dimension var til gengæld ikke så udtalt. Diskussionen og refleksionen om særligt, hvorfor vi underviser i nabosprog var i højere grad fraværende. Det er jo netop i de studerendes erkendelse og refleksion, at de opnår større tillid og tiltro til, at de kan og opnår følelsen af kompetence, som gør, at de går til det - ikke kun af pligt - men af lyst”.

Rebekka Gabrielsson er selv uddannet lærer, inden hun tog sin cand. pæd, og hun har været kursuskoordinator for fondet for dansk-norsk samarbeid på Lysbu i Oslo.

Hun bor delvist i Norge og er nu ansat som videnskabelig assistent på DPU ved Aarhus Universitet.

Det er hendes opfattelse, at nabosprogsundervisning ofte er noget ”der skal krydses af”, og hvis dansklærere så ikke føler sig kompetente til at undervise i nabosprog, kan det betyde, at nabosprogsundervisning måske i højere grad negligeres fremfor andre fagområder i danskfaget.

"Der er mange argumenter for at integrere nabosprog i danskfaget, og måske væsentligst af alt fordi dansklærere vil opleve det som vedkommende og overkommeligt, hvis de gjorde brug af nordiske og skandinaviske tekster, film eller øvrige medier. Ligesom eleverne i højere grad vil blive eksponeret for nabosprog og blive mere fortrolige med sproget og kulturen", siger hun.

Med nabosprog åbnes der altså ikke kun op for de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Der åbnes også en dør til en verden af litteratur og andre æstetiske tekster, som kontekstualiserer og giver adgang til et møde med de skandinaviske sprog, hvor elever kan lære at læse, lytte og deraf forstå nabosprog, mener hun.

Det handler også om prioritering

Rebekka Gabrielsson giver i sit speciale et bud på, hvordan man i højere grad kan styrke tilgangen til nabosprogsdidaktik.

For det er mange steder et lidt fluffy begreb, som ikke fremgår særligt tydeligt.

”Mit indblik er, at man på læreruddannelsen langt hen ad vejen gør alle de rigtige ting, men hvordan undervisningen kommer til at se ud, afhænger som så meget andet af prioriteringen".

Det er derfor, hun mener, at den didaktiske refleksion og begrundelse skal mere frem i lyset.

"En måde at imødekomme dette på kan være gennem en mere teoretisk indføring i området og en mere synlig didaktisk refleksion omkring, hvordan vi på kvalificeret vis inddrager og gør brug af materialer, som kan styrke og kvalificere lærernes undervisning i nabosprog ”.