Fascinationskraften ved Ole Lund Kirkegaards litterære univers synes ikke at have aftaget spor i de fire årtier, der er gået siden hans debut. I 2009 udkom i Trine Mays forfatterserie en elevhenvendt bog om hele forfatterskabet. Nu har voksne Ole Lund Kirkegaard-tilhængere så fornøjelsen af denne, mere teoretiske, fremstilling om tilblivelsen af de slidstærke børnebøger.

Torben Weinreich analyserer grundigt og indsigtsfuldt, hvad der gjorde denne antiautoritære, nu kanoniserede, forfatter og tidligere skolelærer så unik. Dét i et lettilgængeligt sprog, hvor Weinreich ikke desto mindre formår at formidle seriøs litteraturteori, der til fulde underbygger de konklusioner, han drager.

Med i købet får man et spændende tilbageblik på dansk børnelitteraturs historie, som tydeliggør, hvor banebrydende Ole Lund Kirkegaards litteratur var, da den blev til fra slutningen af 1960'erne.

Min eneste anke mod bogen er, at den i sit layout lidt misforstået efterligner Ole Lund Kirkegaards egne bøger. Det fungerer udmærket med de talrige, originale illustrationer, da man ikke kan antage, at læseren kender alle Ole Lund Kirkegaards værker udenad, og de virker som gode remindere. Men de mange, usædvanligt stort opsatte citater og sentenser, hvoraf enkelte fylder op mod en halv side (og stjæler udsynet til pagineringen), er efter min opfattelse forstyrrende og helt uden anskueliggørende værdi. Det undrer især, da Weinreich er så velskrivende, at han slet ikke behøver ty til dens slags forsimplende metoder.

Bogen indeholder en fyldig bibliografi, en filmografi, litteraturhenvisninger, et særdeles informativt noteapparat og titelregister. Den vil være et godt værktøj for enhver, der vil inddrage Ole Lund Kirkegaards bøger i deres undervisning eller bare har lyst til at vide mere om forfatterskabet.