Dansksystemet "Fandango" har tidligere fået ros for sit layout, indhold og didaktik, så det behøver jeg ikke at gentage. Tekstudvalget er lige efter min smag med forfattere som Jens Blendstrup, Kim Fupz Aakeson, Peter Adolphsen, Dan Turèll, Jesper Wung-Sung og popmusikalske klassikere som Østkyst Hustlers, Natasja og Steffen Brandt. Det skal være lysten, der driver læsningen, og der er sat musik til lyrikken. Desuden rummer systemet klassikere som Tove Ditlevsens "Appelsiner" og Karen Blixens "De blå øjne", som jeg aldrig bliver træt af at undervise i. Årets forfatterskab præsenteres ved Cecilie Eken, og jeg fik her pludselig øjnene op for et forfatterskab, som fortjener stor opmærksomhed.

De forskellige æstetiske virkemidler og multimedier er heller ikke blevet glemt. Der er film, billedkunst, musik og computer. Der er rigtig meget, der taler til alle sanser og følelser - lige efter mit fagdidaktiske hoved. Og dog mangler jeg måske lidt mere krop i systemet. Man sidder meget ned i det her system. Hver lærer har sin helt egen undervisningsstil, og jeg er ikke selv en lærer, der bruger meget tid på at udtrykke mig med kroppen. Alligevel kan jeg godt se, at materialet mangler lidt dramatisering, videofilmoptagelse og dans. Der er travlt i dansk­timerne i folkeskolen, når de ministerielle krav fra 2009 skal indfries. Der skæres ned på musik og billedkunst på de ældste klassetrin, men alligevel er de æstetiske virkemidler med i vurderingen af projektopgaven i 9. klasse. 

Hvis jeg fik lov til det, ville jeg helt sikkert vælge "Fandango" som grundlag for min danskundervisning. Det her system er bare sagen og bliver forhåbentlig købt hjem til skolerne i store mængder.