Bo Skjoldborgs ”Drengen der ville kunne noget (bare noget)” handler om Magnus, der går i 4. klasse. Han er mildt sagt dårlig til både matematik, fodbold og til at gå på gløder, men en dag møder han på forunderlig vis en ”Hr. Ravn” på nettet. Den sorte fugl tilbyder at bruge alle sine magiske evner på Magnus. Og det giver et succesfuldt døgn til Magnus, der pludselig kan det hele, gøre sig usynlig og sågar score 17 mål til fodbold med mere.

”Hr. Ravn” har dog – viser det sig – kun et døgn at gøre godt med, så da Magnus næste dag har tænkt sig at flyve ud fra skolens fjerde sal, er det tæt på at gå helt galt, men Magnus' gode og solidariske kammerat, Tinka, redder ham i sidste øjeblik. I øvrigt kan hun faktisk bedre lide ham, når han er almindelige Magnus.

Ingen af de voksne understøtter på nogen måde Magnus, tværtom. Forældrene er mildt sagt gjort meget dumme og grotesk uforstående. Magnus tager en grum hævn i sit store mirakeldøgn. Heller ikke læreren Petter Petter har været til stede i ret mange af psykologitimerne på seminariet. Slutningen er måske lidt (for) abrupt og fantastisk, men på sin vis pragtfuld alligevel, og det vil naturligvis være synd at fortælle, hvad den drejer sig om. 

”Drengen der ville kunne noget (bare noget)” er (ikke bare) fuld af humor, sjov, fest og ballade, for dybest set handler historien om selvtillid, selvværd og venskab. Den gode gamle feminist Gloria Steinem (født 1934) har sagt det så godt et sted: ”Selvværd er ikke alt, men intet er noget værd uden”.

Skønne illustrationer af Patrick Steptoe. Selvlæsning fra 3. klasse. Fortræffelig som højtlæsningsbog fra 2. klasse.