I mødet med andre mennesker bliver vi ofte mødt med nysgerrighed. Denne nysgerrighed bidrager til en åbenhed og en umiddelbar tillid, som vi mere eller mindre fordringsløst udviser over for mennesker, vi aldrig har mødt før. Spøg bare gode, gamle K.E. Løgstrup.

Den fordringsløse tillid gør sig også gældende i mødet med nye bøger og forfattere. Man træder frivilligt ind i et andet menneskes bevidsthed for herigennem at få sat sin egen lille verden i perspektiv. Man får i bedste fald udvidet sine horisonter og møder først og fremmest fortællinger, som man fra tid til anden kan huske, længe efter at sidste side er læst.

I en samling af korttekster som ”Jeg vælger uden filter” er der uvægerligt både tekster, som gør øjeblikkeligt indtryk på mig som læser, og tekster, som jeg relativt hurtigt glemmer. Til tider fordi jeg ganske enkelt ikke forstår dem, hvilket jo egentlig ikke bør lægges selve teksten til last. Og så alligevel lidt.

Samlingens tekster er generelt velvalgte. Ud over kendinge og folkeskoleyndlinge som Jesper Wung-Sung, Helle Helle og Hanne Kvist møder vi også flere nye forfattere, som har debuteret inden for de sidste år, og her er der nogle rigtig interessante navne imellem. Lad mig her fremhæve Kamilla Hega Holst, der bidrager med novellen ”Smittespredere”, og Dennis Gade Kofod med ”Mordet i Vestermarie”.

De to tekster er vidt forskellige. ”Smittespredere” foregår i nutiden, og Kamilla Hega Holst leger kispus med sin læser, hvilket denne anmelder har det fint med. Man skal være vågen og i den grad lægge mærke til jeg-fortællerens position i handlingen. Guf for nørder.

Dennis Gade Kofod tager os med til Bornholm i 1833, og her får læseren mulighed for selv at vælge handlingens forløb. Teksten i sig selv er ikke kompliceret, men ideen er modig og er først og fremmest i kontrast til mange andre nyere tekster, hvis hang til minimalisme og tomme pladser kan få en tekst som denne til at fremstå som et klunkehjem. Det kan jeg godt lide. Teksten altså.

”Jeg vælger uden filter” har dog også sine svagheder. Der er som nævnt tekster, hvor jeg stiller mig selv spørgsmålene: ”Hvorfor må jeg ikke forstå? Hvorfor skal jeg holdes på afstand?” Vi har uden tvivl at gøre med talentfulde forfattere, og vi skal også huske på, at dette ikke nødvendigvis er en ungdomsbog, og da slet ikke en børnebog. Indholdet må godt være svært, men i en tid, hvor mange skoler slås med økonomisk snævre rammer, kan denne bog om valget havne i det uheldige paradoks, at den bliver valgt fra. Det ville ret beset være ærgerligt, for der er så afgjort også tekster, der er værd at vælge til.