Hvordan ser verden ud fra den dementes hjerne? Fra den frustrerende pårørende? Hvorfor sker der forråelse? Og hvordan kommer man af med sin afmagt som plejepersonale, når ens omsorg og nærvær ikke slår til over for den stærkt demente borger, der aldrig er tilfreds? Sådan lyder nogle af de spørgsmål, som social- og sundhedsassistent, praktikvejleder og debuterende forfatter Anne Dorte Skovgaard giver sit litterære svar på i novellesamlingen "Ida og løverne - det man ikke lige ser", som udkommer den 3. marts. En bog hun har skrevet med udgangspunkt i sit eget job som social- og sundhedsassistent på forskellige plejehjem, i demensafsnit og på midlertidige rehabiliteringspladser. Og en bog, hun håber, vil være med til at give en større forståelse for nogle af de dilemmaer, der kan opstå i en kompleks hverdag. Med faglighed, travlhed, forventninger og retningslinjer på den ene side og borgere, der har behov for tid og omsorg i det bedst mulige hverdagsliv på den anden side.

"De fortællinger, der kommer om plejehjem i pressen, er enten møgsager, hvor alt er dårligt og uværdigt eller jubelhistorier, hvor alt er fantastisk, men jeg vil gerne give et nuanceret billede af livet på plejehjem, hvor hverdagen sjældent er sort/hvid eller situationer entydigt forkerte eller rigtige", fortæller Anne Dorte Skovgaard.

Nyt forum for sosu-undervisere på folkeskolen.dk

Et kig ind bag facaden

Samtidig håber hun, at novellesamlingen vil blive brugt flittigt hos underviserne på landets sosu-skoler. "Min bog kan bruges til faglige refleksioner eller til at forebygge praksischok. Rigtig mange elever dropper ud, når de skal i praktik, fordi de ikke aner, hvad jobbet egentlig vil sige, men mine fortællinger kan vise noget af det gode, det svære og det hyggelige ved jobbet". "Give et indblik i hverdagen og bruges til case-arbejde i forhold til demensundervisning, relationsarbejde, hvordan man kan bruge borgernes livshistorier mv", mener Anne Dorte Skovgaard.

Hun understreger, at bogen bestemt ikke alene er tænkt til studerende, elever og undervisere på sosu-skoler. "Min bog er vedkommende for alle, der ønsker et kig ind bag facaden på plejehjemmene; personalet, beboeren og de pårørende, og forhåbentlig vil den bibringe en større forståelse for hverdagens dilemmaer og hinandens roller", siger hun.

Brug tvivl som trigger for læring

Det sværeste er risikoen for omsorgstræthed Bogen indeholder 16 noveller med handling og karakterer inspireret af Anne Dorte Skovgaards eget virke som social- og sundhedsassistent. Her er rørende og kærlige beskrivelser af smil, omsorg, nærvær og relationer samt ærlige beretninger om savn, frustrationer og afmagt. Som i novellen "Dråben", hvor social- og sundhedsassistent Jane er ved at miste tålmodigheden med den altid brokkende beboer Karen og har lyst til at råbe hende ind i hovedet, at hun er både utaknemmelig og modbydelig. Eller i novellen "Den vrede vandrer", hvor personalet parodierer beboeren Erling - velvidende at det er forkert at lave parodier på borgerne, men de bruger grinene som en form for overlevelse. "Det sværeste i vores fag er risikoen for at blive omsorgstræt. Man giver og giver og giver, men alligevel kan man stå i en situation, hvor det simpelthen ikke er nok, og hvis man ikke taler om det, er ærlig i det og siger fra, hvis omsorgstrætheden kommer snigende, kan det ende i forråelse", siger Anne Dorte Skovgaard.

Noveller fra forskellige perspektiver I novellerne skifter Anne Dorte Skovgaard perspektiv - igen for at give forståelse og se bagom forskellige menneskers handlinger.

I novellen "I deres hænder" møder læserne for eksempel den besværlige og belærende pårørende Bente. Hun er i slutningen af 50'erne, i krise, bekymret og bange, fordi hendes mand har fået en blodprop i hjernen og derfor må flytte ind på plejehjem under sin genoptræning. Og i novellen "Hvor er Karl?" beskriver den demente Ruth sit syn på verden. Hun forstår slet ikke, hvor hun er, hvorfor hendes seng og natkjole er våd, hvor hendes mand Karl er, og hvem medarbejderen Cecilie egentlig er.

"Jeg håber, at mine fortællinger vil vise alle nuancer og vise fagligheden og relationerne", siger Anne Dorte Skovgaard.

Sosu-undervisernes arbejdstidsplan i hus på ZBC

Har altid været glad for at skrive Selv blev hun uddannet social- og sundhedsassistent i 2016. Efter uddannelse har hun arbejdet på et demensafsnit i Hammerum, på midlertidige rehabiliteringspladser i Thyregod, og siden 1. januar i år har hun arbejdet på et lille demenscenter på Plejecenter Nederbylund i Tørring. Mens hun var på rehabiliteringspladserne, blev hun uddannet praktikvejleder. Det er ikke ligefrem normalen, at social- og sundhedsassistenter kaster sig ud i at skrive bøger, men for Anne Dorte Skovgaard har det at skrive altid været en stor glæde. "Helt fra barnsben har jeg godt kunne lide at skrive fortællinger, jeg har tit brugt det at skrive som en form for refleksion over mit liv, og på studiet på social- og sundhedsskolen i Herning elskede jeg at skrive logbog. Fordi man her kunne skrive alt det gode, det svære og de mange fine fortællinger", fortæller Anne Dorte Skovgaard og fortsætter: "Historierne til min novellesamling er mere eller mindre kommet af sig selv, og helt tilfældigt kom jeg med i en skrivegruppe på Give Bibliotek, som har givet mig rigtig meget".

Nu glæder hun sig til udgivelsen og release-party den 3. marts.