Kvinden Gloria lever i Kaukasus-området i de uroprægede 1990'ere, men må flygte for at sikre, at sønnen Blaise – eller hedder han Koumaïl? – ikke skal blive indrulleret i oprørsbevægelsen i området.

Gloria digter en historie om, hvordan hun fandt Blaise som baby i et saboteret tog. Gloria tager Blaise med sig – det fortæller hun ham i hvert fald – og han vokser op i landsbyen, hvor hun og hendes familie bor. Det bliver dog mere og mere klart for Gloria, at Blaise må væk, og mor og barn starter på en lang flugt, der ender med, at Blaise bliver stoppet i en spansk lastbil med grise og ender i Frankrig. Desværre når Gloria ikke med lastbilen.

I Frankrig bliver mødet med den modne mand Modeste Koulevitch, en fransk venligboer, skelsættende for Blaise, der nu er 12 år. Han lærer sproget, kommer i skole, får kammerater, blandt andet den jævnaldrende Prudence, der stammer fra Liberia. De to spiller en dag et spil, hvor de skal fortælle hinanden, hvilke frygtelige oplevelser de har været ude for i deres tilværelse indtil nu. Prudence vinder stort, og det er oprørende og meget voldsomme hændelser, der er overgået hendes familie, men på en eller anden imponerende måde har hun ufatteligt nok bevaret sin smukke sjæl. Blaise og Prudence bliver fra dette øjeblik uadskillelige – og senere kærester.

Blaise finder efter møje og besvær frem til Gloria, som stadig er i Tbilisi. Han er nu 20 år gammel og rejser omgående til hende på det hospital, hvor hun er indlagt. Hun har ifølge lægen, Blaise møder, ikke talt i syv år, og hun er i en fysisk sørgelig forfatning. Det vil være synd at røbe afslutningen, men Blaise når at få den sande historie om sin og Glorias fortid sammen. Den er både utrolig, stærk og rørende.

Det er en indtrængende, velfortalt og tankevækkende historie, der sætter sig i læserens sjæl, og så er den et godt bevis på, hvor langt man er villig til at gå for at redde dem, man elsker. "Miraklernes Tid" er også et stærkt og aktuelt billede af flygtninges tilværelse, men også en roman om venskab, tab og kærlighed, og så viser den noget meget vigtigt, nemlig at det, Blaise/Koumaïl har fået med sig fra Gloria, er, at der findes én ufejlbarlig kur mod fortvivlelsen: Håbet.