Det er en ujævn tur, vi som læsere bydes på med den fjorten noveller lange samling "Skam". Mens ingen af novellerne falder fuldstændig igennem, er der flere af dem, der ligner den noget rutineprægede præstation, man i gamle dage fik et tital for – og et par stykker, der faktisk leder tankerne hen på noget, en dygtig elev i 9. eller 10. klasse kunne levere som besvarelse på en stilopgave med temaet skam. På den anden side får man også en håndfuld rigtig gode læseoplevelser, så der ryger lidt på karrusellen og vindes lidt på gyngerne.

Vi kommer rigtig godt fra start med "Comuna" af Olivia Joof Lewerissa, hvor den kropslige og seksuelle fremmedgørelse over for selvet, den tilfældige partner, situationen, relationen og så videre driver ned ad siderne. Der er noget filmisk i fortællestilen, der mimer den måde, såvel hovedpersonen som det tilfældige brasilianske knald smider skuespilsfragmenter og minitableauer ind i den parodisk-fyrige elskovsscene på. Der vil kunne tales længe og interessant om denne novelle i en udskolingsklasse, ligesom man helt på egen hånd kan nyde den tåkrummende absurditet i pigens møde med den eksotiske elsker, der er lige så prætentiøs i sin simulerede erotik som hun selv.

Næste highlight leveres af Nikolaj Zeuthen, hvis bidrag, "Bjergdæmonen", er både morsomt og meget svært at gengive. Læs den, og nyd alle de forskellige lag, metabemærkninger og anden herlig forvirring, og gå gerne i gang med at rede trådene ud med en flok skarpe elever.

Samlingen byder på to indslag, som tematiserer overvægt og det, der på postdansk kaldes ”fatshaming”, nemlig "Kulhydrater" af Lone Hørslev og "Bodyshaper" af Gunvor Reynberg. To meget forskellige skildringer af livet i en krop, der fylder ”for meget”. Litterært er de to tekster på det jævne, men tematisk giver de et magtfuldt dobbelt punch og skriger nærmest på at blive læst op mod hinanden – tristheden hos Hørslev og den sardoniske humor hos Reynberg og de to hovedpersoners nærmest dikotomiske adfærdsmønstre er en fornøjelse at holde op mod hinanden.

Får den stilistiske homogenitet, der kendetegner "Skam", og den nærmest klaustrofobisk introverte individuelle fremstilling af skammen en til at falde lidt hen, vækkes man brat af Jens Blendstrup, der med et herresving af et stilbrud smider "Vampyr" på bordet. Novelle nummer 13 holder, hvad titlen lover. Her er ingen forvirrede danske unge, ingen fortættet familieubehag eller fortiet homoseksualitet, for hovedpersonen er en 400 år gammel vampyr-sosu-assistent, der er blevet forfremmet til mellemleder … hvis jeg havde en krone, for hver gang jeg var stødt på dét tema i littaturen, ville jeg nu være en krone rigere. "Vampyr" er en velkomment uforknyt tekst, som giver lidt luft efter de tolv foregående, der på hver deres måde er, ja – forknytte.

Der er et par ting, der undrer mig ved prioriteringen i denne novellesamling. For det første har samtlige forfattere valgt den internaliserede, individuelle skam, altså skammen som følelse. Selvom mange temaer slås an, og årsagerne til skamfølelsen er mangfoldige, ville jeg have glædet mig over også at opleve tekster om offentlig skam, skam som opdragelsesmetode, skam og soning, skammen set udefra og så videre. Den føromtalte monotoni kunne muligvis også have været påvirket, hvis man havde haft større kulturel diversitet på forfatterholdet. Nogle af de dygtige forfatterstemmer med ”nydansk” baggrund, som dansk litteratur er blevet beriget med i de senere år, ville have klædt samlingen. Hvorfor har man ikke smuglet en Yahya Hassan-tekst om ære og skam ud af fængslet? Kunne man ikke have fået den vrede 2017-udgave af Lone Aburas til at bide hovedet af skammen i en novelle? Hvor er Preisler, Ahmad Mahmoud eller Soei? Eller hvad med et indlæg om hybridkulturel skam af Morten Pape?

På sin vis er det dubiøst at klandre en bog for, hvad den ikke er, men det vælger jeg alligevel at gøre mig skyldig i, for jeg synes egentlig, at "Skam" burde have haft mere luft under vingerne. Men altså, de omtalte noveller er særdeles læseværdige, og selvom resten ikke er på samme niveau, er de som nævnt heller ikke dårlige. Jeg kan således godt anbefale, at man anskaffer "Skam" både med henblik på behageligt selvstudium og til brug i undervisningen.