I 1970'erne læste børn »Runes mor er smed« og andre socialrealistiske bøger om problemer med mobning, skilsmisse og ligestilling. I 80'erne dominerede de historiske børne- og ungdomsbøger, og så kom fantasy-bølgen, som toppede med »Skammerens datter«.

Hvor er børnelitteraturen nu på vej hen?

Anna Karlskov Skyggebjerg er lektor på Center for Børnelitteratur og følger de nye forfattere nøje. Vi har bedt hende om at tage temperaturen på den danske børnelitteratur:

»Først og fremmest udkommer der rigtig mange børnebøger - godt 2.000 titler om året, hvoraf mere end tre fjerdedele er skønlitterære. Men det dækker alt lige fra pegebøger for de allermindste til ungdomsbøger. Så børnelitteratur kan ikke ses som en homogen størrelse. Der udgives altså rigtig mange titler . Og det har faktisk aldrig været nemmere at få udgivet en bog. Det kan måske lyde provokerende for dem, der får afslag fra det ene forlag efter det andet, men i dag er der mange aktører på bogmarkedet, og mange vælger at udgive deres egne bøger«, fortæller Anna Karlskov Skyggebjerg. Hun medgiver dog, at man med lige så stor ret kan sige, at det aldrig har været sværere.

»Tendensen er, at bøger udkommer i meget små oplag, så hvis man er debuterende forfatter, er det meget svært at nå ud over rampen og blive set. Det positive er, at det børnelitterære marked er præget af stor diversitet«.

Fantasy-genren har domineret de seneste 15 år - Harry Potter-bøgerne, Lene Kaaberbøls »Skammerens datter«-serie, Josefine Ottesen og Kenneth Bøgh Andersen.

Der er dog en tendens til, at realismen fylder mere igen:

»Vi ser mange hverdagsrealistiske bøger, nu måske med et magisk touch«, siger hun og nævner Søren Jessens »Den hule pige« og Ronnie Andersen, som har skrevet »Date med en engel«.

»Genrehierarkierne veksler lidt. Nogle årtier som for eksempel 70'erne dyrkede mest det realistiske, i 80'erne fik den historiske genre en kæmpe opblomstring, og siden har den ligget lidt stille. Men nu ser der ud til at komme mange historiske titler igen«, fortæller Anna Karlskov Skyggebjerg, der har skrevet en afhandling om fantastiske fortællinger i dansk børnelitteratur og for nylig udgav bogen »Den historiske roman for børn«.

Netop de historiske romaner er en tredje tendens i den nye børnelitteratur:

»I 2009 kom der overraskende mange historiske romaner for børn og unge. En af de mest bemærkelsesværdige er den unge forfatter Kim Langers bog 'Den afrikanske forbandelse', som handler om den danske slavehandel på Guldkysten i Afrika«, fortæller hun.

Der er én børnelitteratur, der bruges i undervisningen, og en anden, som fungerer som fritidslæsning:

»Inden for formidlingen af børnelitteratur er det en offentlig hemmelighed, at der eksisterer noget, vi kalder en 'skolelitteratur'. Når vi holder kurser for både bibliotekarer og lærere, viser det sig, at de har helt forskellige kriterier for valg af børnelitteratur. Lærerne har ofte meget litterære kriterier. Der skal være et vellykket plot og et sprog, som er værd at dykke ned i. Der skal kort sagt være noget at arbejde med, når eleverne skal lave analyser, og det skal helst være påtrængende emner, som de kan diskutere i undervisningen. Skolebibliotekarerne er i en mellemposition, for de skal servicere både undervisning og fritid, mens kriteriet for folkebibliotekarerne er, at bogen skal være farverig og spændende med personer, som børnene kan identificere sig med«.

Vedkommende problematikker skal børnelitteraturen vel også tage fat på?

»Ja, problembearbejdningen er en dimension, man ikke skal forklejne. Børnelitteraturen stiller jo menneskelige erfaringer til skue, og hvorfor skal man ikke tale om dem? Men den nyere litteraturpædagogik har været lidt vrængende i forhold til temalæsning: 'Åh, det var i 70'erne, hvor vi altid skulle bruge en bog til at tale om mobning .'. Børnelitteratur blev reduceret til problemlitteratur, og det var måske med til at gøre tilgangen til litteraturen mindre legende«.

»Det helt raffinerede er jo, når børnelitteraturen kan begge dele: Når den både kan rejse en eksistentiel problematik og gøre det i en æstetisk gennemarbejdet form«, mener Anna Karlskov Skyggebjerg og peger på Anita Krumbach, som i 2009 udgav romanen »Et mærkeligt skib«.

»Det er en knugende fortælling, som handler om den eksistentielle problemstilling ensomhed og er skrevet i et fantastisk sprog«. |