Kompositorisk begynder romanen "Ved den yderste spids" (næsten) med slutningen. 15-årige Victor er i yderste alarmberedskab, har ingen ro og kan slet ikke få styr på sit liv. Moderen har lige født og er røget ind i en fødselsdepression eller -psykose. Victors far er presset ud over alle grænser og har mere end svært ved at håndtere den alvorlige situation, hvor han er nødt til at klare det lille ny familiemedlem helt alene. Han er så presset, at han totalt glemmer Victors 15-årsfødselsdag, ingen gaver, ikke noget som helst. Det gør ondt på Victor, der trækker sig mere og mere ind i sig selv, og det bringer ham til sidst helt ud til afgrundens rand.

I skolen er det flovt for Victor at have en mor, der er indlagt på psykiatrisk hospital, og han føler sig meget alene og registrerer alt på en negativ måde, for eksempel da moderen en dag siger: ”Jeg kommer aldrig ud”. Victor er kommet ind i en negativ spiral, og da faderen fortæller ham, at moderen har forsøgt at begå selvmord, går han helt i spåner og er ikke længere i stand til at skelne mellem virkelighed og fantasi. Victor drømmer meget om natten og pjækker mere og mere fra skole. Lærerne er pænt opmærksomme på ham, men får slet ikke lov til at komme tæt på, selv om de prøver. Ikke engang skolepsykologen kan få kontakt.

Det er naturligvis svært for faderen at overskue det hele og at komme ud af den næsten tranceagtige tilstand, han er kommet ind i. Victor kan slet ikke nå ind til faderen – og omvendt – og trækker sig bare længere og længere bort, har ingen at betro sig til bortset fra Thit, den nye pige i klassen, der oplever, at Victor en dag bryder totalt sammen.

I klassen er snakken præget af grov tankeløs drengesnak, der selvfølgelig er et udtryk for usikkerhed, men snakken stresser Victor. Han har ikke overskud, hidser sig op, især er han aggressiv over for kammeraten Thor. Han har ikke lyst til at besøge moderen, og selv om han forsøger at tage sig sammen, så går det slet ikke.

Handlingen udspiller sig over nogle få efterårsuger, hvor Victor hele tiden tror det allerværste med hensyn til moderens situation. Alt – som i ALT – bliver til ét stort rod i Victors hoved, i skabene på hans værelset, kun Thit er et lyspunkt i den vanskelige situation. Til sidst tager han en fatal beslutning.

Det er en dybt indfølt ungdomsroman, der bygger på forfatteren Mads Heinesens og hans kærestes egne reaktioner på en traumatisk periode, der udspillede sig, da forfatteren og hans kæreste blev forældre for første gang.

De to unge, Victor og Thit, er flot tegnet. Man tror på venskab og spirende kærlighed. Interessant og velskrevet ungdomsroman!