En ny institution har rejst sig på brandtomten af Bjerget, som vi lærte at kende i de to første bind. Smart og moderne er den. Lidt for smart, viser det sig. For forstanderen er tilsyneladende mere interesseret i at sikre sin driftsoverenskomst med kommunen end i at tage sig af de mest udsatte unge. Tværtimod, der sker tilsyneladende et eller andet, der får Drøm og Power til at blive så dårlige, at institutionen kan revisitere dem, så en anden kasse skal betale, og institutionens succesrate kan forblive intakt. Men hvad er det, der sker? Mistanken samler sig mod det avancerede computerprogram, der bruges i behandlingen, og mod de mange pædagogvikarer fra et mystisk bureau. Nogen har interesse i at fastholde de unge i deres traumer, og nogen lader sig manipulere, så det sker. Men hvem er hvem?

En ny pige er kommet til i kammeraternes kreds. Og Aga er en dreven hacker, hvilket er en stor fordel, i en tid hvor elevernes journaler ikke længere findes i hængemapper, og hvor det bogstavelig talt er et spørgsmål om liv og død at finde frem til institutionens tvivlsomme forretningsforbindelser.

Skildringen af de unges sammenhold er fabelagtig, og spændingen holder helt til sidste side. Forfatterens faglige kendskab til institutionsverdenen på godt og ondt gør fortællingen troværdig, i forhold til både hvordan halvvoksne opfører sig, og hvor institutionsagtige pædagoger faktisk kan være. Og det er ikke ment som en ros.

Trilogien er nået til vejs ende, og Memory, Power, Boy og Aga skal ud i livet. Tak fordi vi fik lov at lære dem at kende.