Det er ubestrideligt en sproglig kraftpræstation at oversætte alle 12 samlinger af de historier om menneskelig dårskab iklædt dyreham, som la Fontaine skrev i 1600-tallet. Hvis nogen skulle kunne klare så mange rimede sider, var det Johannes Møllehave, og det gjorde han så i 1986. Samlingen er netop genudgivet.

Vi får alle historierne om ræven og storkens middagsselskaber, frøen, der ville være stor som en okse, samt væddeløbet mellem haren og skildpadden. Og vi får genopfrisket, hvorfor man i dag taler om at rage kastanjerne ud af ilden for nogen. Herudover får vi en lang række mindre kendte historier, som man også bør give sig tid til at trænge ind i.

Det er en bog, der skal nydes i små bidder. Den noget hæsblæsende stil kræver sin læser. Men genlæser man nogle af favoritterne med et par dages mellemrum, viser de sig at holde fint. Vel er der nødrim her og der, og indimellem er der linjer med ren tomgang og gentagelser for at få rimfølgen til at passe. Men ikke mere, end at det er til at holde ud.

Det er dog lidt af en opgave at lære versene udenad. Jeg tror, de fleste vil finde en personlig form for genfortælling, når det litterære arvegods skal gives videre til eleverne.

Dorés illustrationer bidrager til en stærk oplevelse, og man skal give eleverne tid til at gå på opdagelse i træsnittene. Det er i øvrigt tankevækkende, at selv om de oprindelige digte, illustrationerne, oversættelsen og nyudgivelsen falder i fire forskellige århundreder, er der kommet en helstøbt bog ud af det.