Grys teenageliv adskiller sig ikke fra så mange andres. Forelsket i sin lærer, det modsatte i den jævnaldrende Mads, der ellers byder sig til. Venindeintriger, forældre, der hverken kan finde ud af at være gift eller skilt.

Men så er der den grimmeste skygge af dem alle: Lillesøster Freja har dårligt hjerte og venter på en transplantation. Tanken om, at det kan mislykkes, får Gry til at gå i sort - eller rettere gult, farvet af en næsten håndgribelig skyggegestalt, der dukker op, hver gang angsten tager over. Gule dukker ofte op i selskab med Vente. Og på den måde får forfatteren suverænt sat billeder på det uhåndgribelige.

I det hele taget er sproghåndteringen fin, sikker, flot og til tider nyskabende. Teenagelivet er beskrevet indlevende og aldeles troværdigt, hver karakter udfylder sin plads, og venindeforhold er beskrevet med dybde og i gode billeder. Og så kan jeg godt lide den måde, hvorpå hun får hverdagstingene omkring sig til at bidrage til både billedskabelsen og symbolikken.

Bogen er forfatterens debut i romanformen. Heldigvis er hun i gang med at skrive flere.