Liv er ekstremt genert, og det bliver ikke let at starte på et nyt gymnasium. Genertheden er så voldsom, at hun besvimer, da hun sammen med en kammerat skal fremlægge et projekt i fransk.

Liv lever sammen med sin far, der er et kærligt og optimistisk menneske. Moderen er død ved en færdselsulykke, som også Liv som lille var involveret i, og den store sorg ligger selvfølgelig som en underliggende tone i hele Livs og faderens tilværelse.

Det er ikke, fordi Liv bliver negligeret og overset, men det er uhyre svært for hende at give tilbage. Faktisk får hun både venner og veninder, ikke mange, men de, der stiller op, er oprigtigt interesserede i at komme i kontakt med hende. Romanen starter med besvimelsesanfaldet, går en lille måned baglæns og er ellers bygget dagbogsagtigt op over en enkelt måned. Men der sker meget i Livs indre liv på den korte tid.

Lisa Bjärbo skriver humoristisk, morsomt og aldeles overbevisende om noget så alvorligt som angst, generthed, venskab, sorg, længsel og accept. Det er en sand kunst, at "Inde i hovedet er jeg sjov" ikke bliver en tragedie, men også har andre elementer med. Liv kommer ikke mange centimeter ud af sin puppe i løbet af romanen, men som læser tror man på, at hun trods alt er på vej i en rigtig retning. Måske er der også en lille forelskelse på vej?

Interessant og velskrevet ungdomsroman, der måske nok kræver en god portion vedholdenhed af sin læser, men man får altså også en masse godt tankegods tilbage.