”Mogens og Mahdi forever” er anden bog i serien om Mogens og indvandrerdrengen Mahdi. Den første bog om de to drenge vandt fortjent Skriverprisen 2016, og det er ikke så sært, for det hele er så let, elegant og sjovt drejet af de to ophavsmænd, Kim Fupz Aakeson (tekst) og Rasmus Bregnhøi (illustrationer). Aakeson og Bregnhøi er fantastiske til at knytte både tilværelsens humor og alvor sammen på en elegant, varm og morsom måde. Og ”Mogens og Mahdi forever” lever helt og aldeles op til første bind.

I ”Mogens og Mahdi forever” kommer vi også hjem til Mahdi – det gjorde vi ikke i den første bog om de to drenge – og så er taleboblerne fyldt med arabiske tegn, der dog ikke oversættes direkte, men sådan lidt opsamlende efter en stribe. Da Mogens kommer hjem fra Eid-fest hos Mahdi, kan han derfor fortælle moderen, at de voksne snakkede om ”noget med mad, noget med en bil, noget med en farbror og noget med musik”.

Egentlig har de to drenge ikke så meget til fælles – altså bortset fra at de er lige gamle, bor i samme gård, spiller de samme spil og synes, de samme ting er grineren. Begge drenge drømmer lige heftigt om en dag at blive både seje og rige, og på uforlignelig og loyal vis bakker de hinanden op.

Mogens og Mahdi er to drenge med stort D. De er ramt lige på kornet og altid med en afvæbnende varme og et glimt i øjet. ”Mogens og Mahdi forever” henvender sig ligesom forgængeren til børn på mellemtrinnet, men tegneserieformen vil helt sikkert kunne få de alleryngste læsere til at stå på tæer for at prøve at klare bogen.

Kim Fupz Aakeson og Rasmus Bregnhøi har med ”Mogens og Mahdi” og ”Mogens og Mahdi forever” frembragt to værker, der oser af overskud og fortælleglæde. Det virker, som om de to ophavsmænd har haft en fest, mens de henholdsvis skrev og tegnede bøgerne, og det har man også som læser, når man læser/kigger dem.

Fine sager!