I "Frit spring"s begyndelse er hovedpersonen Linnea på flugt. Hun er en elitegymnast, som er ved at drukne i forventninger og pres, og da lejligheden pludselig byder sig, skrider hun fra den træningslejr, der skal bane vej for hendes deltagelse i verdensmeterskabet. I stedet for at drage til sit ferietomme hjem tager hun ophold i en kondemneret ejendom i et forladt forstadsbetonkvarter. Det viser sig dog hurtigt, at området ikke er helt dødt. De gamle bygninger er ideelle til parkour, hvilket flere udøvere af denne særlige ikke-sport er opmærksommen på. Snart er Linnea spændt ud mellem to yderpunkter i livsanskuelse med parkour som fælles fokus og med de to diametrale modsætninger Isak og David som repræsentanter.

Der er tale om en skæbnetung fortælling om identitetsdannelse og eksistens. Undervejs får vi desuden vidnesbyrd om illegale indvandreres barske og retsløse tilværelse, og et skæbnesvangert møde afføder et drab, som igen giver anledning til spøgeri i de tomme lejligheder og kældre.

Mens det ikke er svært at forholde sig til bogens temaer om besværet med at finde sig til rette i livet og forme sin egen identitet under omverdenens konstante pres, kan den insisteren, hvormed pointerne bankes i bordet, godt være en prøvelse.

Særligt de to drenges modsætningsforhold er ekspliciteret meget grundigt – det nævnes faktisk, at de ville være urealistiske som filmpar, men ”metaundskyldningen” gør ikke meget for at glatte problemet ud.

Formår man imidlertid at holde fanen højt gennem metaforikken, symbolikken og de nær-lyriske passager, er historien ikke ueffen. Forfatteren evner, midt i de ovennævnte problemer, at holde sin hovedperson troværdig og flerdimensional i en sådan grad, at bogen holder.

Særligt bidrager passagen, som dækker side 197-198, til positivlisten. I et stramt komponeret snapshot af første skoledag indfanges hovedpersonens situation så præcist og indfølt, at man klapper i sine små hænder. Med et strejf af litterær genialitet gøres det akavede sociale spil på gymnasiet levende for læseren.