Albert Svenssons forældre er skilt. På forunderlig vis kommer Helligånden på Guds bud på besøg hos Albert. Det viser sig dog, at Helligånden har taget fejl og er gået forkert, og da Gud og Helligåndens mission er at gøre verden til et rart sted at være, giver Helligånden Albert ét ønske til opfyldelse som kompensation for fejltagelsen. Ønsket er selvfølgelig, at hans forældre skal finde sammen igen.

Det bliver på alle måder en meget kaotisk uge, hvor ingen forstår, hvad det er, der foregår. Især understreget af at Alberts ven Oscar ikke holder sig tilbage med at udbasunere, at Albert har haft besøg af Helligånden, og at han er den nye Messias. Kun Alberts forældre bliver ikke underrettet, og der opstår de mest groteske situationer, hvor Alberts far ganske mister herredømmet over sine egne handlinger, hvilket gør, at han mod sin vilje opsøger Alberts mor og nærmest flytter hjem til dem. Albert mærker derudover, at verden på forunderlig vis bliver bedre. Han får en kæreste, skolens sødeste pige. Andre elever og lærere opsøger ham for at bede om helbredelse og udføre mirakler med mere.

Det bliver dog besværligt med alle disse forventninger, og derhjemme kommer det heller ikke til at fungere efter hensigten. Han får heldigvis igen besøg af Helligånden, som kan sætte en stopper for det hele. Der kommer dog det gode ud af det, at Alberts forældre kommer til at se skilsmissen fra Alberts perspektiv og får lavet nogle mere hensigtsmæssige løsninger for samværet.

En historie om skilsmisse lagt ind i en bizar ramme og med nogle grotesk karikerede voksne, og hvor guddommelig indgriben er mulig, som eventuelle læsere i målgruppen de 9-12-årige drenge vil være uforstående over for, selv om man absolut ikke skal underkende, hvad børn forstår.

Det kan undre, at forfatteren i en note nederst på en af de første sider skriver følgende: ”Alt, hvad jeg har skrevet om Gud og Helligånden, er plukket frit fra min fantasi. Jeg bruger dem, som jeg vil, uden skelen til den anden bog, hvor de også optræder. Derfor er bogen også blottet for religiøse intentioner. Men til gengæld fuld af personlige”. Denne skelnen er umulig, i hvert fald for en voksen læser, men hvorfor vil forfatteren ikke stå ved den religiøse holdning med de mange lån fra bibelen?

Det bliver for anstrengt. Jeg vil mene, at denne bog snarere henvender sig til de voksne, der er i skilsmisse, og som skal have det til at fungere med børnene.

Men bogen er herligt illustreret med tegninger af Rasmus Juul.