Denne bog har jeg savnet i mange år. Endelig kom den – bogen om at være stille, eftertænksom og anderledes. Hvor er der mange af den slags børn, der aldrig helt får udnyttet deres potentiale. Og så alligevel. Tomat, som er hovedpersonens øgenavn, rejser sig op mod uretfærdigheden, og det at turde sige sin mening på rette tid og sted er det, der forløser hende. Det er så fint fortalt, at jeg kun vil ønske, at der kommer flere bøger af samme slags. Og Kamila Slocinskas tegninger understreger alle pointerne på allerbedste vis. Det gør bogen til et lille kunstværk i sig selv. En æstetisk nydelse.

“Der er mange i klassen, som er gode til at sige det, de tænker. Jeg er bedst til at tænke det, jeg ville sige. Det, jeg ville have sagt”, står der bag på bogomslaget. Det er en fortælling om en pige, hvis alder ikke er nærmere bestemt, men jeg gætter på mellemtrinnet, fordi det identitetsmæssige fylder så meget.

Det er fortællingen om en pige, der synes, det er svært at gå i skole – på det sociale plan. Der er hende Iris, der kan det hele og vil det hele, og som bare gør alle de ting, som Tomat bare går og drømmer om at kunne. Men selv om Tomat bliver rød i hovedet, når hun er i centrum, og ikke rigtig kan få sagt alt det, der er i hendes hoved, så ser læreren hende, fordi hun er fagligt dygtig og tænksom. Hun er en af dem, som ville få flidspræmier, hvis den slags stadig fandtes i skolen.

Men det at være iagttager giver hende nogle fordele, som for øvrigt er meget typisk for forfattertyper. Hun ser de andre, og hun forstår deres bevæggrunde – også Iris’. Og det kommer hende til gode en dag, hvor Iris får kastet en bold i hovedet på en dreng – ikke med vilje, men dog så hårdt, at drengen får næseblod. De andre overfalder Iris med skældud, og ingen forstår, hvorfor Iris løber sin vej. Undtagen Tomat.

Bogen er oplagt til dialogisk læsning. Hvorfor råber eleven tomat? Hvad tror du, det gør ved pigen? Hvad forestiller du dig, at hun tænker om at skulle agere lærer, mens alle kigger? Hvorfor tror du, at læreren vælger Tomat til at være lærer og ikke Iris? Hvordan ville du have det? Og hvad mere skal jeg sige om den sag? Måske "Læs den!"