Det er muligt, at historier med en tydelig morale er gået af mode. Men i fabelform er moraler dog stadig spiselige. Denne samling af fabler er god, fordi den på samme tid er genkendelig og eksotisk. Historierne om dyrenes indbyrdes stridigheder og forhandlinger med mennesker og hinanden er hyggelige og let forståelige også for små børn. Der er store ligheder med La Fontaines fabler. Men samtidig har de en umiskendelig lugt af koriander og karry. Den hinduistiske tankegang skinner igennem moralerne og giver en drejning af hændelsesforløbene i forhold til vestlig tankegang. For den voksne læser vil det more at se oplæggene til Rudyard Kiplings junglehistorier. Vi ser blandt andet historien om desmerdyret, der mistænkes for at ville skade det lille spædbarn og i virkeligheden beskytter det. Men i modsætning til Rikki-tikki-tavi ender desmerdyret her med hovedet knust, fordi den har blod om munden. Historierne er ikke så velskrevne som Kiplings, men mere enkelt og kort sat op, og med folkeeventyrets aktantmodel er der ingen fare for at kede mindre børn. Som bogens indledning fortæller, er samlingen en gengivelse af de beretninger, som indiske forældre har fortalt deres lyttende poder gennem tiden, og historierne har også netop denne klang af hyggelig aftenstund. De skal ikke nydes alene, men læses højt eller endnu bedre genfortælles for ivrigt lyttende børn.