For Freddy er tilværelsen til tider meget besværlig. Det kan være svært at få nye venner, fordi man hele tiden flytter fra det ene sted til det andet, og når man endelig når at falde til et sted, skal man snart forlade det igen. Derfor kan det bedst betale sig slet ikke at få venner.

Ikke desto mindre falder Freddy til i Herlev, hvor han møder klassekammeraten Eskild, der tilsyneladende aldrig løber tør for entreprenante ideer til, hvordan man kan tjene hurtige penge. Derfor har drengene oprettet en dyreklub og et firma, hvor de tilbyder at passe andre menneskers dyr, hvilket ikke altid går lige efter bogen.

Venskabet med Eskild er et kærkomment afbræk for Freddy, der konstant skal forholde sig til sin mors udfordrende temperament. Eksempelvis når hun i raseri kyler kærestens tøj og håndvægte ud ad vinduet. Det er i allerhøjeste grad mor, der sætter dagsordenen i Freddys liv, og han har efterhånden vænnet sig til, at han den ene dag deler værelse med sin lillesøster og den næste tager toget til sin fars campingvogn i Nordsjælland.

Freddy ønsker sig brændende en hund, men hans mor er vistnok allergisk over for pels, hvilket udelukker en hund. Derfor har Freddy i hemmelighed anskaffet sig en hamster, som han gemmer på sit værelse.

Historien tager for alvor fart, da Freddys mors kæreste, i en periode, hvor han er inde i varmen, beslutter sig for at tage familien med til Tyskland efter billige øl og sodavand. Dette foregår vel at mærke med børnene liggende på madrasser omme i en Ikea-trailer, som kæresten har lånt. Undervejs går det op for Freddy, at hans papstoresøster er kommet til at slå hans elskede hamster ihjel under en filmoptagelse til en skoleopgave. Her får Freddy nok. Han stiger ud af traileren og begynder at gå væk. Bare væk. Langt væk.

Som vi tidligere har set det hos Hanne Kvist, er det selvstændige barn i centrum i ”Dyr med pels - og uden”. Freddy er jegfortæller, og bogen afviger ikke fra hans perspektiv. Vi følger hans tilværelse på godt og ondt. Bogens fortælletempo er sat ned, og selvom man kan hævde, at historien er lidt længe om at træde frem for alvor, får læseren et nært kendskab til Freddy og den afmagt, han står med. Tekstuniverset skaber intertekstuelle bånd til Ole Lund Kirkegaard, Bjarne Reuter og Kim Fupz Aakeson og lægger sig derved i den årtier lange slipstrøm af børnelitteratur med protagonister, der primært er overladt til sig selv og er omgivet af uduelige voksne, der på ingen måde bidrager til ro, renlighed og regelmæssighed i børnenes liv. Lad os bare få mere af det. Når det kan gøres med Hanne Kvists fornemmelse for børnenes begrebsverden og perspektiv, er der fortsat masser at komme efter.

Det mest bemærkelsesværdige ved bogen er forfatterens egne enkle, men ekspressive illustrationer, der mod fortællingens midte forvandler sig til en regulær tegneserie. Og hvorfor nu det? Fordi vi her bevæger os ind i en del af fortællingen, der ville være overordentlig vanskelig at beskrive for jegfortælleren Freddy. Hans flugt fra det kaos, der omgiver ham, illustreres langt bedre med billeder end med ord, og Hanne Kvist bygger et ekstra lag på fortællingen. Der er heller ingen tvivl om, at denne form for narrativ genreblanding vil appellere til bogens målgruppe, der ligger fra mellemtrinet og opefter.

Det er svært at forestille sig et skolebibliotek, der ikke vil investere i ”Dyr med pels - og uden”. Bogen er også oplagt til klassesæt for mellemtrinet. Den er sprogligt overkommelig og indeholder muligheder for meget litterært arbejde i undervisningen. Og så må vi ikke glemme, at den sagtens kan læses uden for skoleregi.

I Norden er vi på ingen måde uvante med, at børnelitteraturen beskæftiger sig med de svære sider af børns liv. Hanne Kvist bruger den skæve historie, tegneserien og en god portion humor som ingredienser i sin fortælling. Det er også nødvendigt. For i Skilsmissedanmark anno 2016 havner alt for mange børn som marionetdukker i de voksnes til tider absurde teater.