Aksels far er verdensmester i stort set alt, i hvert fald indtil hans arbejdsliv punkteres af en stræbsom kollega. Damefrisørmoren forsøger at holde sammen på stumperne, men opgiver og flytter hen til en ny elsker længere henne ad vejen. Det bliver startskuddet på far Hennings seriøst gennemlevede fyrreårskrise, og fra første parket kan læseren følge med i, hvad der sker, når et menneske går i opløsning. I selskab med et par subsistensløse gøglere sigter han målrettet mod undergangen.

Men en far er en far, og Aksel gør, hvad han kan for at finde noget, han kan se op til. Resultatet af Hennings dogme om, at tre procent grønt er maksimum på en mands tallerken, er en Aksel med spiseforstyrrelser. Han bliver tykkere og tykkere.

Selvfølgelig bliver Aksel klemt. Godt han har sin gode ven Gregers og deres fælles ambitiøse modeljernbaneprojekt. Märklin rules.

Man kan undervise i, med og om litteratur. Her en fantastisk tekst til at undervise i.

Forfatteren fortæller ikke. Hun viser. I små, episodiske kapitler sættes læseren som tilskuer til hændelser i Aksels liv. Handlingen drives frem af læserens hoved, stykket sammen af situationer, som er velkendte uden at blive banale. En dysfunktionel klasse er suverænt beskrevet, det samme gælder de professionelle voksne, som i deres selvgode velmenenhed overser, at drengen er i krise og faktisk kommer til dem for at få hjælp.

Da den blå vogn har hentet far, stikker Aksel af. Men fandenivoldskheden og gøglerlivsstilen har slået rod. Gavepenge, bestemt til en fedmeoperation, omsættes i togbilletter og junkfood, for nu skal Aksel og Gregers til Göppingen og se på Märklin-tog, så det batter. For at finde lykken ved uansvarlighed. Og ved at dele alt, hvad man har, med sin bedste ven.