De første bøger i serien blev anmeldt i november 2017, og nu har vi fortsættelsen. Målgruppen er stadig 0. til 2. klasse, og lix-tallet er steget lidt, nu til 6 og 7. Det samme er let-tallet, som er mellem 12 og 15.

Udstyret er som i de første bøger farverigt og med appel til aldersklassen. Læseren følger de to hovedpersoner, Milo fra Rønne på Bornholm og Biki fra planeten Urania. Undervejs sniger Biki sig med Milo i skole og hjælper ham blandt andet med at sætte en dreng på plads, som længe har generet Milo. Både hjemme og i skolen kommer de i kontakt med andre børn, og Milo får en lille flyvetur i rumkuglen og ser Bornholm fra luften. Senere flyver de helt til Urania, hvor Milo besøger Bikis fars rumskib, som de får lov til at lære at kende. Med et løfte om at ses igen bliver Milo fløjet hjem igen.

Tid er imaginær, idet turen foregår efter skoletid, og han er hjemme igen, inden familien skal spise til aften. Vi bliver i den særlige ramme, hvor børn oplever fantastiske ting, som forældrene ikke har nogen anelse om.

På den ene side foregår der mange hverdagsagtige ting, hvor dagsrytmen er den velkendte i familie og i skole, på den anden side er store dele af handlingen science fiction, hvor rumfart er så udviklet, at en dreng som Biki har sit eget rumfartøj og behersker en række teknikker, så han er i stand til at manøvrere i universet. At de to hovedpersoner kommer fra så forskellige planeter og levevilkår, gør ikke, at de har problemer med at forstå hinanden. Tværtimod. De har fuld forståelse for hinanden og har intet besvær med at kommunikere.

Som voksen kan man kun have sympati for serien, som kan karakteriseres både som et moderne eventyr uden skurke og som en spændingshistorie, der ikke giver børn søvnløse nætter.