Anmeldelse

Letlæst ungdomsbog om smarte fyre og piger med store bryster

Både drenge og piger kan let læse med og måske identificere sig med hovedpersonen i denne bog om at være teenager og blive forelsket i hende den nye lyshårede i klassen. Og så kommer der flere bøger i serien.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Så har jeg læst den", fortæller min 12-årige stolt og lægger bogen på bordet foran mig. Jeg troede, han sov, men i virkeligheden har han været helt opslugt af at læse ”Tobias, Emil - og hende dér Ida”.

Fakta:

Titel: Tobias, Emil - og hende dér Ida

Forfatter: Mikkel Nordvig

Pris: 139

Sider: 44

Forlag: Forlaget Skoleklog

Plottet er velkendt. De gode venner, teenagere og københavnere Tobias og Emil går i 8. klasse. Emil forelsker sig hovedkulds i klassens nye pige, Ida fra Svendborg. Han har skarp konkurrence fra klassens smarte fodboldfyr, Bijan, og indgår et væddemål. Taberen giver indgang og fri bar – chips og sodavand – hele aftenen ved den kommende klubfest. Hermed er konkurrencen for at vinde Idas hjerte skudt i gang. Med hjælp fra vennerne, Tobias, Aisha og Thea, ender Emil ansigt til ansigt med Ida og får inviteret hende til klubfesten. Men Ida har allerede en kæreste hjemme på Fyn, en pige ved navn Karoline. Ida foreslår dog Emil at fingere hans kæreste ved klubfesten, så væddemålet med Bijan kan vindes.

I forhold til lix- og sidetal kan ”Tobias, Emil - og hende dér Ida” læses let af en stor målgruppe fra melletrinnet og op. Indholdsmæssigt vil den med temaer som forelskelse, skoleliv, venskab og seksualitet nok fortrinsvis appellere til læsere i 6., 7. og 8. klasse og henvender sig med sit persongalleri til både drenge og piger. Sproget er humoristisk og med en del dialog, hvor brudstykker, udtryk og vendinger sagtens kan genkendes, hvis man som anmelderen har sin daglige gang i udskolingen. Teksten brydes af både halv- og helsides tegneserieagtige farveillustrationer, hvormed personernes udseende præsenteres, og bogens handling understøttes.

"Jeg synes, den var god og meget sjov ... og så var den rigtig overraskende til sidst". Øjnene stråler, og min 12-årige er helt klar i spyttet. Uden tøven og på eget initiativ tildeler han bogen fem ud af seks stjerner. "Hvad ville have fået den op på den sidste stjerne?" spørger jeg nysgerrigt. "Så skulle den have været længere og med flere detaljer", svarer han prompte. Mon ikke det er anbefaling nok i sig selv?