Anmeldelse

En del af mig

Læseletbøger til de ældste klasser

Selvom man er næsten voksen, kan man have brug for let tilgængelige bøger om tilværelsens svære sider.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Dette er tre miniromaner med klar appel til teenagere. At føle sig udenfor og anderledes, at være forelsket, uden at det er gengældt, og at indeholde og forholde sig til menneskets mørke sider er nogle af de overordnede temaer. På den måde er der noget at hente for de fleste. Usikkerhed over for vore problemer kender vi alle, og specielt i teenageårene kan det føles slemt.

Fakta:

Titel: En del af mig

Forfatter: Palle Schmidt

ISBN: 9788763827546

Pris: 150

Sider: 64

Forlag: Rosinante

Titel: Lukas min Lukas

Forfatter: Nanna Gyldenkærne

ISBN: 9788763828482

Pris: 150

Sider: 96

Forlag: Rosinante

Titel: Røvrendt

Forfatter: Ulla Rasmussen

ISBN: 9788763826525

Pris: 170

Sider: 99

Forlag: Rosinante

Alle tre bøger er skrevet i et enkelt og nutidigt sprog med megen direkte tale, og handlingen skrider lineært frem. Bipersoner og tildragelser opleves direkte med de unge hovedpersoners øjne. Mere komplicerede litterære træk forekommer sjældent, så der vil være en del af de unge, der er nået videre i deres foretrukne læsning. Omvendt vil de mere læseuvante nok blive opslugt af historierne og de unge hovedpersoner, som har det svært. Betingelsen for, at disse unge får fat på bøgerne, er så, at lærerne finder en vej, og her ligger den egentlige udfordring. Netop den omtalte store gruppe unge har ikke læsning af bøger som deres yndlingsbeskæftigelse.

Bøger af denne slags er et must på ethvert bibliotek, men i klassesæt er de mest oplagte som udgangspunkt for debat. Modsætningen er, at de teknisk kan læses i en tidligere alder end der, hvor man mærker eksistensproblemerne hårdt på egen krop.