Jeg kender den grimme ælling ud og ind og i et hav af udgaver. Alle mulige bearbejdelser og omskrivninger til alle mulige forskellige formål og læsere. Her er en af de rigtig gode. Lige til klassens kasse med de første bøger til at læse selv.

Teksten er godt bearbejdet til nye læsere. Og illustrationerne giver både støtte til afkodningen og tilfører humoristiske elementer, som ikke er i teksten selv.

Og tonen er en anden end i originalteksten. Her er ællingen ikke nær så ynkelig. Den er tegnet som en robust lille grimrian med åbent ansigt og gåpåmod, der godt nok kommer til at hænge lidt med næbbet, efterhånden som den får sine klø. Men humoren gør, at vi her kan bære det.

En af de herlige ting i bogen er, at man har bibeholdt et af de meget karakteristiske træk fra H.C. Andersens eventyr. Nemlig hans brug af lydord, onomatopoietikon. Her bruges det til at karakterisere ællingen med. De første fem unger kommer ud af æggene med et Tjip!, mens ællingen kommer ud med et højt Tjap! De fem små unger springer i vandet med Plisk! Plask! Plisk! Plask! Plisk!, mens ællingen ryger i med et PLUMP!

Der er flere nye bøger fra Flachs i de tre serier "Allerførste læsning", "Første læsning" og "Læs selv". Nemlig "Suppestenen", "Den kloge kanin og ulvene", "Prinsessen og frøen" og "Snehvide og de syv dværge". Alle gennemillustrerede og med tekster, der er bearbejdet til nye(-re) læsere.