Anmeldelse
Altid klar
Alt for klubben
Gid mange unge får mulighed for at læse denne bog!
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Igen udkommer en superaktuel og spændende bog i forlagets serie "Krimi-let" for unge.
Fakta:
Titel: Altid klar
Forfatter: Jakob Thyregod Scheuer
ISBN: 9788776077440
Pris: 135
Sider: 118
Forlag: Special-pædagogisk Forlag
Jonas er heldigere end mange andre unge. Han har læreplads, kørekort, gode venner og en sød kæreste. Men alligevel lokkes han af gratis billetter til FCK-kampe mod at køre for Martin, som er mekaniker på værkstedet. Han tilhører den gruppe fans, som altid er ude på at ødelægge en god kamp, og det gøres under mottoet ”Altid klar!”, og ingen midler skyes.
Jonas trækkes mere og mere ind i andre af Martins lyssky affærer, og han fornemmer selv efter et par måneder, at nettet strammes, og han får til sidst sagt fra trods trusler om dummebøder med mere.
Emnet er ramt præcist og giver et godt bud på, hvordan nogle unge får truffet det forkerte valg. Desværre går det dog nok lidt for let for Jonas at slippe miljøet, end det ville gøre i virkeligheden. Gid mange unge får mulighed for at læse denne bog!