Læsestilsmetoden ser groft sagt ud til at bygge på teorien om læringsformer (Dunn & Dunn) og teorien om de mange intelligenser (Howard Gardner). Og de er så omsat til en metode til læseundervisning.

Ideen er, at man ikke kun skal bruge enten en lydmetode eller en helhedslæsningsmetode, men i stedet tilpasse metoden til eleven. Denne tænkning findes allerede hos mange lærere og skoler, uden at det dermed også involverer læsestile. Så det nye i bogen her er, at læsestilene her er den ramme, det hele tænkes ind i. Viden om læsning og læseudvikling skal man hente andre steder - og så sætte den ind i rammen her.

Har man lyst til at prøve kræfter med dette, er bogen interessant. Den har nogle lidt opskriftsagtige kapitler om, hvordan man skal gøre for at få succes med programmet, blandt andet rollemodeller og lydbøger indlæst efter Carbo-metoden. Bogen igennem er der henvisninger til fotos bag i bogen, hvor man kan se det hele demonstreret - for eksempel kan man se forskellige læsemiljøer eller elever, der arbejder med aktiviteter fra metoden. Alt sammen på en dansk skole.

I bogen refereres der til mange undersøgelser, der skal dokumentere metodens værdi. Men jeg savner, at litteraturlisten giver referencer til undersøgelserne, sådan at læseren selv kan se dem igennem. Jeg er i tvivl om, hvorvidt de omtalte undersøgelser har skaffet generaliserbar viden.

Bogen adskiller sig indholdsmæssigt og sprogligt fra, hvad vi normalt ser på dette felt i Danmark. Indholdsmæssigt rummer den blandt andet en del takkebreve fra både skoleledere, lærere og forældre, der takker Dr. Marie Carbo for de resultater, hendes metode har givet for hele skoler eller for enkelte elever og børn. I Danmark er traditionen vel nærmere, at vi forskningsmæssigt dokumenterer en metodes effekt, end at vi lader lægmænd reklamere for dens effekt.

Sprogligt adskiller bogen sig ved at indeholde nogle meget programmatiske og reklameprægede erklæringer. "Den tid, hvor elever forlader vore skoler med mangelfulde læsekompetencer og lever et liv uden læselyst, må være slut nu, hvor vi ved, hvad vi skal gøre", "Værktøjet kan forbedre elevernes læsehastighed på få minutter" og "Efter få minutter læste Tommy en bog, der lå tre år over hans læseniveau".

Lidt mere ydmyghed over for egen kunnen og indsigt plejer at være normen herhjemme. Men hvis man kan se igennem fingrene med det, får man her et godt indblik i, hvad læsestilsteorien bygger på, og hvordan man kan praktisere undervisning ud fra den. Om der er forskningsmæssigt belæg for, at metoden virker, er jeg dog kommet mere i tvivl om. Men her er måske en opgave for danske læseforskere.