I læsning er det gået støt opad for Danmark i Pisa siden 2009; kun lidt, dog - til forskel fra Finland, der i samme periode er gået tilbage. Island er også gået tilbage i den periode.

Sverige gik nedad fra 2009 til 2012, men er gået opad igen, og Sverige ligger her i Pisa-2015 på samme niveau som Danmark. Norge har vist en stabil fremgang fra 2009 til 2015, og ligger nu over Danmark.

Danmark er gået frem i Pisa

Danmark holder sig altså stabilt på samme niveau i læsning - det er den ene nyhed. Den anden er, at Danmark har øget antallet af dygtige læsere siden Pisa-2012.

"Danmark tilhører en lille gruppe af lande, der har øget andelen af dygtige læsere uden samtidig at øge andelen af dårlige læsere", sagde den danske leder af Pisa, Hans Hummelgaard, på et pressemøde i dag.

Stadig samme antal svage læsere

Den dårlige nyhed er, at andelen af dårlige læsere ikke har ændret sig. Siden 2009 har andelen ligget på cirka 15 procent, og det gør den også her i Pisa-2015.

Pisa: Markant fremgang for danske elever i matematik

"Der er positive tegn i det danske resultat i læsning, men der er vedvarende behov for at holde et fokus på at reducere andelen af svage læsere og øge andelen af gode læsere", siger Elisabeth Arnbak, der er læse- og Pisa-forsker, til folkeskolen.dk.

"Men der er en lille fremgang i Pisa-point. Den er ikke signifikant, men vi retter os opad. Så vi kan ikke blæse i trompet baseret på det her resultat, men vi har en lille fremgang, og vi kan håbe på, at den fortsætter", siger Elisabeth Arnbak og fortsætter:

"Skal vi reducere andelen af svage læsere, så skal der være et øget fokus på den gruppe. Og øgede resurser. Der skal være faglig ekspertise til rådighed i systemet til at hjælpe den svagere del af elevgruppen".

Danmark ligger stabilt i læsning

Det, der er karakteristisk for Danmark i nordisk perspektiv, er altså, at Danmark ligger relativt stabilt, fastslår Elisabeth Arnbak.

Pisa: Mange danske elever kan lide naturfag

"Og om det er godt eller skidt, at der ikke nogen, der kan sige dig - det kommer an, hvilke politiske ambitioner, der er. Hvis man har ambitioner om, at flest muligt skal forlade grundskolen med gode læsefærdigheder, så bør vi have et øget fokus på den svage læsegruppe", siger Elisabeth Arnbak.

Hun peger på især to områder, hvor Danmark kan sætte ind:

 • Læsevejlederne på skolerne skal tildeles mere tid til vejledning, så de får mere tid til at støtte for eksempel den historielærer, der har tre elever i klassen, som har svært ved at læse fagtekster i historie.

• Der er brug for flere undersøgelser af, hvordan lærerne bedst kan hjælpe svage læsere.

Flere resurser til svage læsere

Begge indsatser koster selvfølgelig penge, medgiver Elisabeth Arnbak. Men det er ikke rimeligt at forlange, at lærerne skal løfte de svagere læsere op i niveau, uden at der tilføres ekstra resurser, mener hun.

Ude på skolerne skal der være flere lærere, der har en særlig viden om, hvordan man som lærer bedst kan lære ordblinde elever og andre elever, der har læsevanskeligheder, at læse. Og det koster selvfølgelig nogle penge, påpeger Elisabeth Arnbak. Men der ingen vej udenom.