Forældre og pårørende til ordblinde elever opsøger af og til alternative tilbud om behandling af ordblindhed. De har brug for at tale med fagfolk om disse tilbud. Bogen her klæder lærere, læsevejledere, konsulenter og skolepsykologer på til at tale med om sagen. Alle disse faggrupper skal i dialog med den ordblinde og dennes pårørende, før de går i gang med alternativ behandling. For der skal råd og vejledning til. Rapporten giver forslag til, hvordan de professionelle kan give det.

Rapporten slår fast, at ingen af de alternative behandlingstilbud (fra lyd, lys og briller til vitaminer, omegafedtsyre og akupunktur) har nogen dokumenteret effekt på ordblindhed. Men selvfølgelig kan der også på dette område findes eksempler på placeboeffekt. Og uanset om behandlingen virker eller ej, skal fagfolk reagere professionelt, når de ordblindes pårørende kontakter dem. Rapporten rummer en konkret lille spørgeguide, der viser, hvordan man kan spørge for at få afdækket problemet og udpege konkrete handlemuligheder.

Rapporten rummer også en principiel diskussion af, hvordan man vurderer en behandlings kvalitet. Diskussionen er et genoptryk fra Dalby (1992) - afsnittet er i forhold til den øvrige rapport lidt tungt. Det kunne måske med fordel være skrevet sammen med kapitel ni om læseforskning. Men ellers er rapporten en meget enkel og ligefrem fremstilling. Let at læse og forstå. Og med relevant viden.

En samlet bog om alternative undervisningstilbud ville være meget velkommen også.