Jeg har som censor på læreruddannelsen i dansk gennem mange år haft mulighed for at få et kik ind i danskverdenen på læreruddannelsen mange forskellige steder i landet. Det er mit indtryk, at lærerne er særdeles kvalificerede, og at undervisningen også foregår på et højt teoretisk niveau. For mig at se er der ingen grund til, at uddannelsen skal flyttes over på universiteterne, da det kunne øge afstanden mellem teori og praksis.

Hovedproblemet er at få det høje teoretiske niveau knyttet sammen med praksis, og det er især et problem for universitetsuddannede lærere, som ikke har arbejdet i folkeskolen.

Hvis intentionerne i denne brugsbog for studerende om lærerkompetencer og praktik i dansk realiseres fuldt ud, er der håb forude. Fagets praktik er omdrejningspunktet for undervisningen, og intentionerne konkretiseres og eksemplificeres på en kvalificeret og let forståelig måde.

Der er en god beskrivelse af fagets og dansklærerens professionelle rolle i skolen. Han er ikke bare en funktionær, der skal udføre ordrer fra centralt hold, men skal være god til at leve sig ind i elevernes forudsætninger, gå i dialog med dem, kunne planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, analysere og overveje egen og andre læreres praksis, have indsigt i rammer og teorier om sit fag og skabe sig sin egen selvstændige tolkning af de givne bestemmelser.

Progressionen i praktikfagets bestemmelser gennemgås grundigt, og de studerende får gode råd om, hvordan de kan navigere uden om de værste skær på de skoler, hvor de er i praktik. Der er konkrete forslag til undervisningsforløb og til fremgangsmåder ved planlægning af undervisningen. Den alt for forenklede KIF-model er ikke nævnt her. Den er åbenbart og heldigvis ved at uddø i læreruddannelsen i dansk. Evalueringsformerne er afhængige af, hvad der skal evalueres og hvorfor. Forslagene til evaluering af fagets bløde områder er dog ikke særlig slagkraftig.

En systematisk fremgangsmåde til analyse og vurdering af undervisningsmidler bliver gennemgået - et forsømt område. Der er også grundige afsnit om elevforudsætninger og beskrivelse af indhold, mål og arbejdsformer. Klasseundervisningen spiller en central rolle sideløbende med andre arbejdsformer.

Når undervisning i dansk som andetsprog ikke berøres, hænger det sikkert sammen med, at området har sit eget linjefag. Det er efter min opfattelse en stor svaghed, at alle dansklærere ikke har beskæftiget sig med dette aspekt. Danskfagets identitet i tværfagligt samarbejde burde der også stå mere om, og skole-hjem-samarbejde behandles for kortfattet.

Alle undervisere og studerende i dansk på professionshøjskoler og lærere i folkeskolen kan have stort udbytte af at læse denne glimrende bog. Dansk som dannelsesfag lever trods tendensen til positivistisk testbegejstring og manangement-tænkning videre i bedste velgående, og lærerens rolle er stadig at tage kritisk stilling, vurdere, analysere og planlægge selvstændigt i en engageret praksis.