Denne anmeldelse af en bog om dansk grammatik tager udgangspunkt i et folkeskoleperspektiv, selv om bogen er rettet mod videregående uddannelser. Jeg vil ikke gå ind i grundige diskussioner af den fornyelse af grammatiske grundbegreber, bogen indeholder, langt mindre af forfatterens sammenligninger med Paul Diderichsen, Erik Hansen, Ole Togeby med flere og Dansk Sprognævns udgivelser. Efter hvert hovedafsnit sammenligner forfatteren på redelig vis sine beskrivelser og begreber med andre forskeres begrebsapparat.

I bogens første afsnit er der et forsvar for grammatikken. Når mennesker i dag har svært ved at forstå hinanden, skyldes det blandt andet manglende opmærksomhed på selve sprogets form, og derfor er hovedemnet i bogen syntaks og morfologi.

Sprogsynet i bogen er den formelle tilgang. For alle sprog er der et fælles underliggende system, der fører med sig, at sætninger dannes på samme måde i alle sprog. Derfor skal en dansk grammatik udformes, så dens begrebsapparat ikke kun er modsigelsesfrit i relation til det danske sprog, men også kan anvendes på alle andre sprog. I bogen inddrages blandt andet eksempler fra finsk og tyrkisk.

Forfatteren skelner mellem en deskriptiv tilgang i danske grammatikker, som bruges i skolen og ungdomsuddannelserne, og en formativ tilgang. Deskriptivistens mål er udelukkende at navngive observerbare, sproglige størrelser ved hjælp af grammatiske begreber, men begreberne sættes ikke i forhold til hinanden. I modsætning til det beskriver den formative grammatik begreberne på en sådan måde, at de står i relation til hinanden og udgør et netværk.

Bogen er logisk og stramt struktureret med afsnit om sætninger, sætningsskemaet, frasen, ordklasserne og ordets form. I hvert afsnit anvendes og eksemplificeres det skitserede syn på grammatikken grundigt og anskueligt. Set med mine øjne er afvigelserne fra "Elementær dansk grammatik" af Diderichsen ikke overvældende, men væsentlige fornyelser er der.

Bogen har været inspirerende at læse. Den kan skærpe opmærksomhed for grammatisk analyse, og den bevirker, at læseren på en frugtbar måde kommer til at reflektere over anvendelsen af etablerede grammatiske begreber og analysemetoder, som let kan blive til mosgroede selvfølgeligheder.

Men jeg er ikke blevet overbevist om det hensigtsmæssige i brugen af de fleste af bogens forslag til fornyelser i skolen.

En bølge af inspiration fra australsk genrepædagogik skyller hen over landet, blandt andet i forbindelse med interessen for faglig læsning. Der er i litteraturlisten til denne bog meget få henvisninger til litteratur fra udlandet og slet ikke bøger om systemisk, funktionel lingvistik.

Det kunne være interessant, hvis forfatteren forholdt sig til denne strømning, der bruger et andet begrebsapparat. Undertiden foregår debatter om sprog, litteratur og pædagogik i lukkede miljøer, som ikke i tilstrækkelig grad er i dialog med hinanden og med praktikere i skolen - til stor forvirring for lærerne. Det burde der rådes bod på.