Anmeldelse

Abraham og Isak ... og hvad videre hændte

Fin billedroman om Abraham og Isak

Kim Fupz Aakeson har haft fat i den gode gamle og yderst tankevækkende historie fra Bibelen om Abraham, der blev beordret – af Gud – til at ofre sin søn, Isak, på Moriabjerget.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Historien om Abraham og Isak er en helt og aldeles uforståelig og uforklarlig fortælling i lighed med Jobs Bog, hvor Gud tester menneskets autoritetstro, men i sidste øjeblik ændrer sin beslutning.

Fakta:

Titel: Abraham og Isak ... og hvad videre hændte

Forfatter: Kim Fupz Aakeson

Illustrator: Mette Marcussen

Pris: 160

Sider: 42

Forlag: Dansklærerforeningen

Kim Fupz Aakeson koncentrerer sin historie om, hvad der egentlig skete efter den voldsomme begivenhed på Moriabjerget, for hændelsen er med garanti ikke blevet forbigået i tavshed. Abraham siger i begyndelsen ikke noget ud over det Niels Helvegske ”Bum, bum, bum”. Sara aner, at der er sket noget fatalt, men får ikke noget ud af hverken Abraham eller Isak. Til sidst konfronterer Isak Abraham med følgende spørgsmål: ”Du var lige ved at skære halsen over på mig?” Abraham forsvarer sig med et lidt vattet: ”Gud er Gud”, men videre kommer de ikke, og de talte aldrig mere om det.

Isak gifter sig med Rebekka, men de får ingen børn, og det ender med, at Isak til sidst beder Gud om hjælp, selv om han siden hændelsen på Moriabjerget har været ret skeptisk over for ham. Gud bønhører ham imidlertid, og Rebekka og Isak får tvillinger, to drenge, men Isak er ikke rolig, for han kan ikke dufte sine sønners hår, og han har ingen rigtig lykkefølelse, når han holder drengene i sine arme. Isak vil nemlig gerne have en garanti for, at Gud ikke vil kræve, at Isak skal ofre sine sønner, ligesom Abraham i sin tid blev beordret til at ofre sin søn. Til sidst siger Isak til Gud: ”Det kan godt være, du er Gud, men størst af alt er kærligheden”.

Gud mumler et eller andet, som Isak ikke kan høre, men der skete ikke mere i samtalen, men som Fupz Aakeson så smukt digter til sidst: ”… Men det der Men størst af alt er kærligheden kom faktisk med i en af de andre historier i Bibelen, så Gud hørte åbenbart efter, hvad der blev sagt”.

Mette Marcussen understreger tavsheden mellem Abraham og Isak med flere sider meget mørke illustrationer, hvor tiden går ”tik tak” i en uendelig ordrække. Hendes illustrationer er sjove og finurlige og en fryd at kigge på, og de spiller mere end fint op til Fupz Aakesons tekst. Fin billedroman om den gode – og grusomme – gamle historie om Abraham og Isak med ny slutning. Det er udpræget godt, at Dansklærerforeningens Forlag har taget den gode idé med billedromaner op igen!