Børn og unge mellem fem og 16 år brugte i 2011 i gennemsnit knap otte timer på medier om dagen. »For den enkelte tjener de både klare og mere diffuse formål, ligesom de kan give anledning til at skabe både sociale fællesskaber og fælles kulturelle forestillinger og værdier. Det betyder med andre ord, at børn og unge i dag i udstrakt grad danner deres forestillinger om samfund og kultur på baggrund af medieformidlende budskaber og oplevelser af den ene eller anden slags«, skriver Charlotte Kusk i sit diplomprojekt fra UC Nordjylland.

Medier udgør en vigtig dannelsesfaktor for de yngre generationer. Men mediernes dannende funktion er anderledes end den dannelse, som traditionelt formidles gennem skole- og uddannelsessystemet, fremhæver hun.

Men, spørger hun, hvordan kan man så som dansklærer i folkeskolen tilrettelægge en undervisning, der både inddrager elevernes erfaring fra »den parallelle skole« og samtidig også præsenterer dem for »det gode anderledes«, der kan udfordre de erfaringer for dermed at udvikle elevernes selvforståelse og identitetsdannelse?

I problemformuleringen spørger hun: »Hvordan kan nyere billedfortællinger bidrage til elevernes identitetsdannelse i et postmoderne samfund?«

Digitale teknologier og medier påvirker afgørende vores dagligdag og forestillinger om, hvad der er god viden og læring. »Moderne medier, multimodale udtryk og interaktive kommunikationsformer udfordrer vores forståelse af tekster og ikke mindst vores forståelse af danskfaget«, skriver Charlotte Kusk. Derfor er det nødvendigt at udvikle en ny dannelsesforestilling, der favner denne mediekultur. Unge har brug for at kunne forholde sig reflekterende til deres eget liv og udvikle sig som mennesker, så lærere bør tage de unges erfaringer med nye teknologier og medier alvorligt og inddrage dem i undervisningen. »Samtidig har eleverne også brug for at møde det anderledes og få rystet deres visheder, så deres tilnærmelse til egocentrisme, som er et grundvilkår i samfundet i dag, ikke forhindrer at de udfordres og udvikles som mennesker«, skriver hun og argumenterer for, at multimodale tekster i den moderne billedroman både kan kvalificere elevernes billedkompetencer og bidrage til den enkeltes identitetsdannelse. Men vel at mærke kun, hvis undervisningen tilrettelægges, så der er fokus på værk, læser og de kompetencer, der kræves for at læse multimodale tekster - multimodale literacy.

»For at planlægge en sådan undervisning må den enkelte lærer forholde sig aktivt til de multimodale tekster og en udvidet tekstkultur og have en viden om multimodal læsning. Derfor bør lærernes multimodale literacy også være et fokuspunkt på den enkelte skole«.

Det kan være vanskeligt at udvikle sammenhæng mellem fritidens mediekultur og skolens kultur, men det er en forudsætning, at de to kulturer spiller sammen, hvis skolen skal løfte den dannelsesopgave, der er afgørende for børn og unges udvikling i dag, hedder det i Charlotte Kusks konklusion.

Se hele projektet tiø højre under EKSTRA: Litteratur, multimodalitet og dannelse - billedromanen som brobygger mellem skolekultur og mediekultur