For første gang nogensinde har Det Nationale Forskningscenter for Velfærd SFI undersøgt, hvordan unge, der deltog i Pisa 2000-undersøgelsen, klarer en "voksen-Pisa" i læsning som 27-årige. Og hvordan de klarer sig med hensyn til uddannelse og arbejde. Undersøgelsen er netop offentliggjort i rapporten "Fra 15 til 27 år - Pisa 2000 Eleverne i 2011/2012", og den viser, at jo bedre man læste som 15-årig, des mere sandsynligt er det, at man også er en god læser som 27-årig. Og jo bedre man læser, des mere sandsynligt er det, at man har taget en uddannelse i de mellemliggende år.

Undersøgelsen konkluderer dermed, at det er en fordel at have gode læsefærdigheder med sig fra grundskolen, men færdighederne forudbestemmer ikke de unges forløb. Blandt de svageste læsere i grundskolen har over 45 procent taget en erhvervsuddannelse og cirka 20 procent en videregående uddannelse.

"Med baggrund i undersøgelsen kan vi sige, at der er en klar statistisk sammenhæng mellem læsefærdigheder i 15-årsalderen, og hvordan man klarer sig senere i livet. Dermed ikke sagt, at dårlige læsefærdigheder forhindrer, at man for eksempel gennemfører en uddannelse. For vores undersøgelse viser, at rigtig mange mindre gode læsere fra Pisa 2000 gennemfører en uddannelse", siger Anders Rosdahl, forskningsleder på SFI.

Forskellig udvikling

Anders Rosdahl understreger også, at læsefærdigheder er dynamiske. Er man for eksempel motiveret til at tage en uddannelse, kan ens læsefærdigheder blive bedre. "Man skal være forsigtig med at sige, at læsefærdigheder i 15-årsalderen er fastfrosset. Det kan ændre sig", pointerer Anders Rosdahl. Undersøgelsen viser da også, at de unges færdigheder har udviklet sig forskelligt. Nogle af dem, der var rigtigt gode eller dårlige læsere som 15-årige, er knap så gode eller dårlige læsere 12 år senere. Det hænger blandt andet sammen med, hvordan de unge har brugt deres tid siden skolen.

Specielt unge, der har taget en videregående uddannelse, har oplevet en positiv udvikling i deres læsefærdigheder, sammenlignet med dem, der som 27-årige alene har en grundskole eller erhvervsuddannelse. For unge, der har fået langvarig overførselsindkomst, udvikler færdighederne sig mindre positivt. 

Forskydninger i tal

Går man lidt mere ned i tallene, viser undersøgelsen for eksempel, at lidt over halvdelen er placeret på samme niveau i læsefærdigheder i Pisa i 2000 som i 2011/2012. 24,2 procent er placeret på et højere niveau, og 23,1 procent på et lavere niveau.

Så jo bedre læsefærdigheder i den ene undersøgelse, des bedre målte læsefærdigheder i den anden, står der i rapporten. Der er dog grupper af unge, som tydeligt ændrer placering. Cirka 10 procent af de bedste læsere i år 2000 hører til blandt de ringeste i 2011/2012, og cirka 10 procent af de ringeste i år 2000 er placeret blandt de bedste i 2011/2012

Kritik af undersøgelsen

At man vælger at sammenligne læsefærdigheder i henholdsvis Pisa og Piaac får kritik fra Peter Allerup, professor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet. "Undersøgelsen har en række svagheder. Dels vælger man at sammenstille læsefærdigheder mellem Pisa og Piaac, og det kan man ikke, for de bruger to usammenlignelige skalaer for læsefærdigheder. Dels er svarprocenten helt nede på 44 procent, hvor Pisa, Timss og Pirls opererer med en svarprocent på 85 for at få en undersøgelse trykt", siger Peter Allerup og fortsætter: "Yderligere benytter undersøgelsen sig af interview i stedet for tilgængelig statistik, og der er altid en vis svaghed forbundet med at spørge folk selv, hvad de mener, de har gjort. Så statistisk set kan man ikke bruge undersøgelsen til noget", mener Peter Allerup. 

Svar på kritikken

Til kritikken svarer Anders Rosdahl: "Vi ville meget gerne have haft fat i alle 4.235 deltagere i Pisa 2000, men desværre var det ikke muligt blandt andet på grund af forskerbeskyttelse, hvor 1.000 af deltagerne eller deres forældre på et tidspunkt har sagt nej til at deltage i forskning. Vi har bedt Danmarks Statistik om at vægte de 1.881 svar på samme måde, som de normalt gør". "Det er også korrekt, at skalaerne for læsefærdigheder i Pisa og Piaac er forskellige, og vi ville også hellere have brugt registeroplysninger end interview til belysning af uddannelse, men inden for tidsrammen var interview det bedste, vi kunne gøre", siger han. Selvom Anders Rosdahl anerkender Peter Allerups kritik, mener han ikke, det ændrer på undersøgelsens værdi. Peter Allerup holder dog fast i, at undersøgelsen rent statistisk ikke er specielt anvendelig. Han glæder sig dog alligevel over, at undersøgelsen viser den samme tendens som undersøgelsen "Unges valg og fravalg i Ungdomsuddannelserne", som han selv og to andre forskere lavede sidste år. "Den peger på det samme; at man ikke kan se en klar sammenhæng mellem unges læsefærdigheder og deres succes eller ikke succes i forhold til uddannelse, og dermed viser det sig endnu engang, at Pisa ikke kan bruges som løftestang til at indrette folkeskolen, og at man skal passe meget på at indføre adgangskrav til ungdomsuddannelser", slutter Peter Allerup.