"Stella Nova brevene" er en ret interessant roman. Den er først og fremmest godt konstrueret. Den veksler hele tiden mellem vores samtid og en svunden fortid - nærmere betegnet Tycho Brahes og hans søsters liv og gerninger i 1600-tallet.

Myre, som er den ene af de to hovedpersoner, får en gammel dukke med en nøgle og en besked i ryggen af en ældre dame og opdager snart hensigten med gaven. For at løse gåden eller få skatten skal en anden dukke også erhverves. Det er selvfølgelig ikke så let at få fat på den, og det helt store drama udspiller sig.

Søskendeparret Malte og Myre må meget igennem - ligesom de også må forstå vigtigheden af Stella Nova brevene, som Tycho Brahes søster Sophia kender en del til.

Romanen byder på spænding og historisk fiktion, som er værd at læse.

Edith Maria Kanstrup afslutter romanen med at skrive, at "ungdomsromanen er fiktion. De omtalte tre breve eksisterer ikke. De er en del af fiktionen". Romanen er skrevet så levende og sprudlende, at man hurtigt kan leve sig så meget ind i handlingen, at man faktisk tror, at der har eksisteret tre breve, så derfor understreger forfatteren med citatet, at romanen "bare" er opdigtet, men det er til gengæld gjort godt.

Den historiske konstruktion og Stella Nova brevene giver læseren udfordringer i måden, romanen er bygget op på. Den flerstrengede handling giver mulighed for meddigtning og god underholdning, som gør, at man kan anbefale den til de 12-16-årige.

Endelig er romanens omslag særdeles rammende og velvalgt for romanens handling. God fornøjelse med brevene.